Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222"
Men jeg tænkte: Kan du ikke
noget der er mere svært?
Kan du ei, mens Dagens Vind
suser om din laante Have,
bringe os en duftfuld Gave
af dit eget stille Sind?
I et flagrende Gevandt
nylig som en Fé du svæved;
o, men du er dog vel hævet
over Flagrelivets Tant?
Ak hvor prægtig er din Dragt,
paa dit Bryst Safirer tindre;
men du ved jo, at det Indre
gjemme maa den bedste Pragt?
Den unge mands tvil var altfor velbegrundet, hans
elskede indgaar et fornuftparti med »en Træmand . . ganske
uden Præg og Farve«. Forlovelsen deklareres paa det bal
hvor han hadde drømt om at tilstaa hende sin kjærlighet.
Og med Angst jeg stirred hen,
hvor hun sad, den fagre Dukke,
og jeg fik de samme smukke
Blik og Rosensmil igjen.
O, da vidste jeg det godt:
denne Ømhed var Methode;
det var blot en Smile^Mode,
brugt i Fleng til Stort og Smaat.
Derfor er mit Nag saa tungt,
derfor eier min Erindring
intet Punkt, hvor der er Lindring.
Hjertet var for varmt og ungt!
O, jeg sad i mange Døgn,
fredende om Sjælens Spirer;
men de vred sig til Satirer
mod den ene grove Løgn.’)
Dette er træk for træk Kolds historie i Amtmandens
Døtre slik han skrifter den i brevet til Müller — bare med én
III, s. 209, f, 217.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
