Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198"
Frøknen har neiet for Herren og Fruen;
nu kan de sidde og tale om hende, —
nu er der Fred, nu er Festen tilende.
Fruen er ængstelig for sin datter, men hendes mand be«
roliger hende, bl. a. i disse profetiske linjer:
Endelig ved du jo godt, at der findes
selsomme Griller hos dannede Damer;
Alt hvad de føie og mene og mindes,
giver det drømmende Blik Panoramer,
danner sig let til Romaner og Dramer.
Mens forældrene diskuterer hende, kjæmper datteren sin
ensomme kamp. Welhaven har her med indtrængende psyko«
logisk skarpsyn skildret en ung pikes smertelige vanmagt
naar hun ser sin kjærlighetslykke truet, et tema som senere
faar en saa bred plads i Amtmandens Døtre.
Her er Margretheskikkelsen git i store linjer:
Atter en Aften med kvalfulde Minder,
atter et Nag i mit bævende Indre,
atter mod disse forræderske Kinder,
saa jeg hans forskende Ildblikke tindre,
Blikke, der ængste og martre og lindre.
Ak, kan de lindre? — de har ingen Varme!
Hjertet forsager og isner og gruer;
Haabet, der bar mig paa ømmeste Arme,
vakler og dør, naar han speider og skuer
Ømhedens dæmpede, nagende Luer.
O, hvilken Fryd blot at smykke hans Dage,
frede hans Hjem som en syslende Terne,
gjette hans Savn og hans lønlige Klage,
følge hans Fjed i det ødeste Fjerne,
tage hans Byrde og bære den gjerne!
Nu skal jeg dølge min dybeste Tanke,
grue ved alt hvad mit Hjerte vil gjemme,
kjæmpe, naar Barmen vil stige og banke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
