Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220"
Welhaven, som i sin lyrik kunde finde saa djervt og
spænstig uttryk tor norsk natur og folkelynne, stiller sig her
i en docerende positur likeoverfor sit stof, og henfalder til
et utvisket, elegisk foredrag, hvor refleksionen brer sig over
alle grænser og kvæler alt liv. Kompositionen er løs, episk
drift og billeddannende evne mangler. Og Welhaven, hvis
høit utviklede psykologiske instinkter sjelden slaar feil, begaar
den uhyrlighet at la Hvide«Sara betro »Skovmarkens . . Ekko«
»ei ligegyldige Raab, men alvorlige Tanker, just saadanne
som vi, der leve i det tætte Menneske«Samfund, sjelden
udtale og sjelden betro hverandre«. ’)
Dette er falsk, hævder den unge Bjørnstjerne Bjørnson
i en artikel i Morgenbladet for 3 mars 1856,2) han kjendte
bøndene.
Welhaven gav sig for sent i kast med novellistisk prosa«
skildring, han var stækket av sit lange og haarde kampliv og
av de karrige utviklingsmuligheter for netop hans eiendom«
melige anlæg, han magtet ikke længer at bryte nye veier.
Men han gjorde utviklingen trolig med, og gav sin ind«
sats der hvor han trodde den krævdes.
Welhaven som literaturhistoriker.
Ogsaa de videnskabelige arbeider vi har fra Welhavens
haand, hviler som hans lyrik og prosaskildringer tæt og fast
paa den grundvold av realistiske teorier som blev tømret
under 1830«aarenes kamptid. Vi møter i dem fuldt utfoldet
det grundsyn som gav sig et saa monumentalt uttryk i hans
indbydelse til literaturhistoriske forelæsninger av 1837.
Vi husker hvordan Welhaven saa paa literaturen under
det synspunkt at livsprocessen ogsaa der maatte arte sig som
organisk vekst, kontinuerlig utvikling utfra ethvert tidspunkts
og ethvert enkelt folks givne forutsætninger. Dermed var
VII, s. 233. Sml. Collin: B. Bjørnson I, 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
