Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232"
i Oehlenschlägers, dengang han gjenfødte den nordiske myto»
logi for nordisk poesi. Hermed var der lagt »en ny, eien=
dommelig Grundvold, der var bred og mægtig nok til at
støtte en hel, selvstændig Folkeudvikling.«
Nu først tok den nordiske folkesjæl sig selv i eie, nu
var kontinuiteten der, grundlaget for al organisk vekst: Ny»
heten i Oehlenschlägers indsats var den, hævder Welhaven,
at det gamle stof blev gjort spiredygtig og begyndte at skyte
friske skudd (se VI, s. 229).
Og nu — det er i 1850 Welhaven holder sin merkelige
mindetale over Oehlenschläger — »er Urdebrøndens Kraft i
al god Vext», i nutidens Norge »behøver Ingen længer at
føre Ordet for de fædrelandske Minder eller for Udviklingen
af Folkebevidsthedens Indhold.«
I et mægtig syn ser Welhaven den realistiske grundret»
ning, længselen mot den klare, mangesidige bevissthet om sit
eget selv, som det dypest bestemmende karaktermerke i den
nordiske folkesjæl: ». . . Vi glemme ei, at Asernes dybeste
Anelser higede frem mod klare Tanker, der nu ere vundne og
som Nordens Aandsliv skal give sit Udtryk ligesaa vist som
det har bebudet dem i Anelsens klar»dunkle Gaader. Ja, mod
Tilværelsens høieste Syner kan dette Liv nu hæve sig i Ud»
foldelsen af sin Grundkraft og Eiendommelighed. . . .«
Om dette grundtræk i folkesjælen maa Norden staa
trofast vakt: I kampen mellem Danmark og Tyskland i 1848
stod »ei blot Sverd mod Sverd, Ild mod Ild, men tillige
Aand mod Aand: den tydske Aand, der ser ind i Norden
som til sit forudbeskikkede Sted, mod Aanden vi tilhøre og
vedkjende os, — mod den Aand, der evindelig er nord fra,
opstigende af sit eget Klardyb og vil ei fortrænges«.1)
Slik smeltet for Welhavens bevissthet realismen sammen
med skandinavismen til en uopløselig enhet. —
I denne oversigt over Welhavens literaturhistoriske av»
handlinger, hvis indhold ikke er uttømmende gjengit, men
!) VI s. 229-33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
