Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238"
P. A. Munchs indsats.
Forholdene har medført at denne skildring av realismen
og dens utslag i norsk aandsliv gjennem 1830» og 40»aarene
væsentlig har dreiet sig om Schweigaards og Welhavens,
A. N. H. Stenersens og Colletts indsats.
P. A. Munch var i de første grundlæggende aar slukt
av faginteresser og fagstudier, men det er vel tillike ogsaa
begrundet, baade i arten av hans begavelse og i den givne
situation, at han væsentlig beskjæftiget sig med rene fag»
problemer i sine avhandlinger og mindre gav sig av med de
store generaliserende oversigter og de rent principielle utred»
ninger, som ellers interesserte intelligenspartiet saa levende i
disse aar, og som Schweigaard fremfor alt var en mester i.
P. A. Munchs forskningsomraade var saa enormt, og
grunden saa uryddet, at han som han selv sier, skridt for
skridt maatte bane sig vei »med Øxen og Spaden i Haan»
den«. ’) Og ulændt terræng gir sjelden adgang til store utsyn.
Derfor træder P. A. Munchs navn mer tilbake i en fremstilling
som skal tegne de realistiske teoriers gjennembrudd og deres
stadig klarere og klarere utforming.
I dette kapitel derimot, som gaar ut paa at skissere de
mangeartede utslag i norsk kulturliv av 1830»aarenes frem»
brytende realistiske teorier, her er stedet til at resumere først
hvordan P. A. Munch stillet sig til disse teorier, slik de blev
utformet av kameratene inden intelligenspartiet, dernæst til i
store hovedtræk at angi disse teoriers plads og betydning i
P. A. Munchs livsarbeide.
Tidligere i denne avhandling er det fremstillet hvordan
P. A. Munch deltok i 30»aarenes kulturkamp i Vidars spalter,
hvordan han hævder refleksionens, »Studiets«, betydning for
den poetiske virksomhet (se ovenfor s. 26).
Under Dæmringsfeiden fremholder han at en moderne
digter maa ha realistisk sans nok til at gaa like løs paa virke»
ligheten. Han bruker paa Welhaven Goethes ord i minde»
3) Fortale til Det norske Folks Historie, s. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
