Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241"
I hans kritik av Fayes sagnsamling (1833) skimtes for første
gang i Norden kravet om folkets egen fortællemaate. I sam«
menhæng med brødrene Grimms indsats la P. A. Munch
derved grundlaget for Asbjørnsen og Moes epokegjørende
stilistiske gjennembrudd i begyndelsen av 1840«aarene. Paa
den maate blev P. A. Munch sjælen i den saakaldte national«
romantik, som har langt dypere og mere vidtforgrenede
røtter i den forutgaaende realisme end man paa forhaand
skulde tro.
Men først i sit verk Det norske Folks Historie viser
P. A. Munch sig fuldt ut som den maalbevisste og konse«
kvente realist han er.
Det første bind kom i 1852 (første hefte alt høsten
1851) og følges av en fortale med et høist karakteristisk og
interessant program. Som en helt moderne historieskriver vil
Munch levere en fremstilling, ikke bare av den ydre poli«
tiske historie, »men og af Folkets indre Historie, af Folke«
livet i dets Udvikling og Fremskridning; ei alene af Fyrster«
nes, men og af Folkets egne Bedrifter«.
Verket er blit til i kappestrid med den øvrige nordiske
historieskrivning, det er en national indsats til hævdelse av
vor nationale egenart og til utryddelse av »falske Fore«
stillinger«.
Under denne kamp var det Munchs faste hensigt, som
han selv sier, »at udfinde Sandheden uden at lade mig lede
enten til høire eller til venstre af Nationalfordomme og poli«
tiske Hensyn eller af ensidig Hængen ved forud opgivne
Systemer«.
Som Alexander Bugge har pekt paa, levet P. A.
Munch i en tid da historien blev gjenfødt, da kritiken be«
gyndte at skjelne mellem digt og sandhet og mellem kil«
dernes forskjellige værd. Forskning blev derfor tidens løsen.
Selve funktionen, det at forske, fik fornyet værd i og
for sig selv, uavhængig av resultatene, som et av tidsutvik«
lingens dyrebart tilkjæmpede, værdifuldeste resultater. Der«
for satte P. A. Munch følgende ord av sit store forbillede
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
