Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249"
Men snart tok bevægelsen fart inden intelligenspartiets
egne rækker.
I 1834 peker Welhaven tilbake til Norges storhetstid og
profeterer om en ny opvaagnen:
»Hvad Norge var, det maa han engang vorde . . .«’)
og i 1836 offentliggjorde han de berømte linjer:
»I Fjeldet bor vor Kunst og Poesi . .«, osv.2)
I 1837 fastslaar Welhaven at folkepoesien i hvert enkelt
land maa danne utgangspunktet for en helt organisk literatur*
vekst paa hjemmets grund, og prøver at belyse og begrunde
denne opfatning gjennem en hel forelæsningsrække.
Imidlertid var nye kræfter under opmarsj, som skulde
ta op en hel række av de opgaver som den frembrytende
»nationalromantik« stillet inden ethvert enkelt lands aandsliv.
P. A. Munch hadde i kritiken av Fayes sagnsamling
antydet kravet om folkets egen fortællemaate for første gang
i Norden. Høsten 1836 studerer Jørgen Moe Jac. Grimm,
som aapner hans øine for eventyrenes videnskabelige værdi —
den nationale var han selv forlængst paa det rene med.
Dermed var eventyrenes fortællemaate avgjort.
romantiken (strømmen av folkeviser, sagn og eventyr) blev ombøiet
derved, at dette romantiske stof blev gjort til gjenstand for strin*
gent videnskabelig behandling og tat i den frembrytende realismes
tjeneste. [Brødr. Grimms realistiske sans og realistiske metode: de
vilde gjengi sine Kinder und Hausmärchen (1812) »ganske saaledes
som vi har modtaget dem,« de hævdet i fortalen at »det er merket
paa al egte digtning at den aldrig kan være uden forhold til livet.«
Professor Moltke Moe, fra hvis avhandling Det nationale gjennem*
brud i Nordmænd i 19. Aarh. disse citat er hentet, slutter med at
fastslaa, at Jac. Grimm til al lykke kom til i en kritisk tid for ro*
mantiken, han rettet bevægelsen »paa dybet, mod nationaliteten,
mod folkesjælen« (s. 180)].
I 30* og 40*aarene, da nationalitetsproblemet igjen skyllet indover
europæisk aandsliv, ser vi at Wienbarg i Tyskland og J. Moe i Norge
tilspidser det i realistisk retning: det er folkepsykologien det gjælder
at granske, folkesjælen vil gjennemtrænge sit eget væsen (se oven*
for, s. 146).
i) Saml. skr. I, s. 249. 2) III, s. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
