Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254"
poetiske Gjengivelse af Folkedigtningen og dens sande og
luttrede Opfatning af det Nationale i Folkecharakteren og
Folkelivet«.
Det er især sagnenes indramming som interesserer Collett
— altsaa Asbjørnsens rent kunstneriske indsats. Han raader
ham til at gi »denne Deel af Fremstillingen en større Plads«
i en følgende samling.
Collett paataler at »Fortællerne endnu altfor meget
optræde som Staffage, som blotte Vehikler for Traditionen,
med andre Ord, med forliden Individualitet. Først naar
Forf. giver dem en større Berettigelse, og ikke anseer Sagnene
for vigtigere end sine Malerier af Folkelivet og derfor, —
da de sidste forholdsvis altid maa blive mere skizzerede —
bestræber sig for at betegne sine Figurer med skarpere Træk
og en mere individuel Optræden, saa Læseren gjennem hvad
der meddeles selv kan construere Resten . . vil han i at fort«
sætte sin Samling kunne undgaa Monotoni og skaffe sit
Værk denne Friskhed, som aldrig trætter«.
Her er det den maalbevisste forkjæmper for norsk
novelle og roman, som avbøier nationalromantiken i realistisk
retning slik at den kommer til at tjene landets samlede
literaturvekst, ikke bare en enkelt gren av den.
Det nytter ikke at J. Moe protesterer mot dette syn og
denne vurdering — her var det Collett og ikke han som saa
den store sammenhængs« og fremgangslinje, det har hele vor
senere utvikling vist.
Collett visste hvad han gjorde, han hadde selv oplevet
at en synthese her var mulig: hvor Asbjørnsens evner til
novellistisk indramming hadde svigtet under utformingen av
huldreeventyrene, der var hans hustru traadt hjælpende til,
netop i de aar da hun selv famlet efter form for sine egne
novellistiske instinkter. 1 samarbeidet med Asbjørnsen fandt
hun midlertidig utløsning, og til gjengjæld lærte hun norsk«
het av Asbjørnsen.
Norsk folkeminneforskning og norsk novelledigtning
rakte hinanden haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
