Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272"
Det stod da tilbake at undersøke disse realistiske idéers
forskjelligartede utslag, deres praktiske resultater i vort
kulturliv.
Alt omkring 1840 hadde realismen gjennemsyret aands«
livet herhjemme. Fra begge leire, baade Wergelands og
Welhavens, lød kravet om national virkelighetsdigtning, norsk
novelle og roman. Man var blit paa det rene med at for
nordmænd var norske noveller langt mer nærende aandsføde
end utenlandske romaner. Begge leire reagerte under kravet,
wergelandsk paavirkede skribenter prøver at løse opgaven i en
haandvending, mens welhavenpartiet gaar yderst forsigtig og
forsøksmæssig frem i klar bevissthet om at det ogsaa her
maatte dreie sig om langsom organisk utvikling og vekst
som overalt ellers i aandslivet.
Det var inden journalistiken at de realistiske idéer gav
sig sine første, energiske utslag.
Vidar, Norges første moderne tidsskrift (1832—34), og
Den Constitutionelle (1836—47) indfører essayliteraturen og
den fagmæssige, saglig begrundede drøftelse av tidens prak«
tiske, literære og videnskabelige problemer.
Samtidig prøver intelligenspartiets unge digtere, først
og fremst P. J. Collett, at virkeliggjøre sit eget realistiske
program — i versform. Her som før paavist i intelligens«
partiets indsats begynder veksten mot det nye ut fra de gamle
former, de givne forutsætninger:
Den herskende lyrik blir tat i de nye realistiske teoriers
tjeneste og delvis omformet efter deres krav.
Samtidig bearbeider Collett prosaen i sine reiseskildrin«
ger og brever, og utvikler sig til at bli intelligenspartiets tør«
ste stilist.
Ogsaa Welhaven prøver sig paa poetiske situations«
billeder av slaaende realisme i digtsamlingen av 1838. Men
snart finder vi at Welhavens digteriske indsats — som det
synes i tæt sammenhæng med J. Moes bekjendte program
fra 1840 — samler sig om tre store hovedopgaver: skildrin«
gen av norsk natur, gjengivelsen av norske folkesagn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
