Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280"
væsentlig den ene side bare av den aarsaksrække som frem»
kaldte brytningene i 1830»aarenes norske aandsliv, det saa
fremforalt de utenfra kommende strømninger. Derimot under»
vurderte det de eiendommelig nationale forutsætninger, de
latente kræfter i folkebevisstheten, som undertiden bare be»
høver et pust, en bestemt atmosfære, for at utløses, slik som
det skedde da julirevolutionens idéer naadde hitop.
Denne samvirken mellem en stor verdensbevægelse og
de helt nationale kræfter i et land hadde det ikke klart nok
blik for.
Ialfald var det dets stadige angst at forbindelsen her ikke
skulde bli en helt levende og organisk.
Intelligenspartiets staaende bebreidelse, dets fikse idé,
kan man gjerne si, er jo den at de europæiske bevægelser
som naar os og sætter vort aandsliv i svingninger, hvergang
blir »taget som et overført Stof paa anden Haand« og ikke
personlig gjennemarbeidet og organisk indsmeltet i bevisst»
hetene — dette er et av de mest karakteristiske træk i intel»
ligenspartiets polemiske indlæg, det gaar igjen overalt fra
Norges Dæmring til Schweigaards store oversigt av 1843 og
for den saks skyld leilighetsvis ogsaa i Welhavens senere
digtning (digtet »1848«).
Det er klart at intelligenspartiet her saa ensidig paa saken
og dømte altfor strengt og kategorisk, men det skal paa den
anden side heller ikke glemmes at med alt dets sneversyn og
dets begrænsning — som følger ethvert partistandpunkt under
sterke brytningstider, som skyggen følger lyset — saa mundet
intelligenspartiets kamp ut i et aldrig hvilende krav til at der
herhjemme maatte skapes de eiendommelige, helt selvstændig
nationale former for enhver aandsbevægelse.
At denne fordring blev ropt ut for overhodet at vinde
ørenslyd under forvirringen, at den blev fremsat med hele
ensidighetens styrke, det har trods alt sikkert gjort sin nytte
— det kom paa denne maaten til at gripe endda kraftigere
ned i bevissthetene, og om og omigjen mane til selvfordy»
pelse, tvinge til selvprøvelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
