Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283"
for at tape overblikket og forvilde sig i kjendsgjerningenes
mylder.
Paa denne maaten skaptes Schweigaards rædsel for at
»fatte sig i et afsluttet System«, herav forklares det at det
dominerende træk i hans videnskabelige fysiognomi — trods
hans utvilsomme historiske begavelse — blev »skarpsynt
indblik mer end langtrækkende overblik« (Hertzberg), her
gaar sammenhængslinjen over til P. A. Munchs enorme de*
taljforskning og til hans koncentrerte realistiske arbeidspro*
gram, ja til store strøk av Welhavens digtning, til den ekspe*
rimentalt farvede del av den.
Men selv om det var farer forbundet med en slik helte*
modig detaljrealisme — som ogsaa, det maa ikke glem*
mes, var paa det dypeste begrundet i tidens krav og den
norske nations utviklingsstadium i 1830*aarene — saa blev
allikevel resultatet av grundlæggende betydning, det blev en
seierrik hævden av det utviklingshistoriske syn paa tilværelsen,
av vekstens love, av livssammenhæng og kontinuitet (Welha*
ven: Digteraanden maa arbeide helt organisk, P. A. Munch:
evolutionistisk syn, historisk sammenhæng, Schweigaard: sam*
fundets skridtvise utvikling). —
Motsætningen mellem Wergelands og Welhavens partier
var ikke principiel.
De var begge grepet av realismen og prøvet at imøte*
komme dens krav, men fra to motsatte utgangspunkter.
Det ene repræsenterte væsentlig inslinktlivet i den nor*
ske nations selvutfoldelse, det andet bevissthetslivet. Werge*
land var væsentlig synthetiker (synthesen kræver instink*
tenes samvirke!), Welhaven og hans parti var væsentlig
analytikere.
Henrik Wergeland skuet fra fjeldtind til fjeldtind —
intelligenspartiet gik møisommelig veiene, ryddet stenene,
sprængte fjeld.
Og i 1840*aarene, da det groveste rydningsarbeide var
gjort og man begyndte at mestre stoffet, da ophører mot*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
