Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norrønafolket farer - Landnaam paa Island. Av Alexander Bugge. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
bruktes om store skibe, især om handelsskibe ; de har
været større og rummet mere end vikingeskibene og har
vist ofte bare ført seil.
Naar utvandrerne nærmet sig land, kastet de gjerne
sine ondvegessøiler overbord; dem pleide de at ta med
sig; en guds billede var ofte utskaaret paa dem. Der
hvor de drev i land, bygde de siden sin gaard. I først*
ningen styrte landnaamsmændene mest til Østlandet,
hvor de visste at papene bodde. Derfor siger ogsaa
«Landnaamabok» med rette om Østfjerdingen: «Det er
folks sagn at denne fjerding først er blit fuldstændig
bygd.» Men siden drog de mest til Vestlandet og
Sørlandet, som eier bedre bygder og først blev be*
bygd.
Der hvor landnaamsmændene gjorde op at de vilde
bo, «tok de land», eller de «helget sig land», som det
heter, oftest ved at fare med ild rundt det land de tok.
Høvdingene undersøkte og tok landet «mellem fjeld og
fjære», som det heter. Sin gaard reiste de helst nede
ved kysten. Men litt efter litt blev kystlandet og de
nærmeste dalfører bebygd, og utover i landnaamstiden
blev det vanskeligere at faa land. Det blev derfor nød*
vendig at merke sit landnaam; landnaamsmændene seiv
eller deres træler, som de sendte ut, reiste da varder
eller stænger. En dattersøn av jarlen TorvÆinar kom
sent i landnaamstiden sammen med to orknøinger til
Øksarrjord (Øksefjord) paa Nordlandet. «De satte en
øks i Reistargnup og kaldte det derfor Øksefjord; de
satte en ørn op vestenfor og kaldte det Ørnetuva; det
tredje sted satte de et kors og kaldte det Krossaas.»
Til slut blev det saa ondt om land at Harald Haarfagre
blev tat til opmand; han fastsatte at ingen skulde ta
mere land end han kunde fare over med ild paa én
dag med sine skibsfæller.
Mange smaafolk kom vist til Island med bare ett
skib eller flere sammen paa ett skib. Anderledes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
