Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norrønafolket farer - Nordmænd opdager Amerika. Av O. J. Skattum. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
og vinstokker vokste der. Der var ogsaa store trær
(masur), tjenlige til husbygning. Av disse produkter
tok Leiv prøver med. Saa satte han kursen mot nord*
øst, reddet underveis nogen skibbrudne og kom endelig
hjem til Grønland, hvor han saa indførte kristendoms
men. Siden den tid blev han altid kaldt Leiv den
lykkelige.
Som rimelig var, blev der paa Grønland talt me*
get om at søke det nyfundne land. Og næste aar
(1001) drog Leivs bror Torstein avsted med 20 mand;
endog den gamle Eirik Raude seiv var med. Men denne
færd mislykkedes ganske. Motvind drev dem saa langt
østover at de fik Island i sigte og hadde fugl av Irland.
Men to somrer senere (1003) utgik en stor Vinlandsfærd
fra Vesterbygden for at gjenfinde og kolonisere det nye
land. Ekspeditionen talte 3 skib med ca. 150 mand og
lededes av islænderen Torfinn Karlsevne. Ogsaa Eirik
Raudes søn Torvald og hans datter Frøydis var med.
De satte kursen ret mot sydvest og kom efter to døgns
seilas til et land som de kaldte Helluland efter de
mange store stenheller som de fandt der. Der var ogsaa
en mængde hvitræv. Efter endnu to døgns seilas mot
syd og sydøst saa de foran sig et land med stor skog
og mange dyr. I sydøst utenfor landet laa en ø, hvor
de saa en isbjørn. De kaldte landet Markland (skog*
landet) efter skogen. Herfrå seilte de videre sydover
for at finde Vinland. Efter to døgns forløp kom de til
et nes som de kaldte Kjalarnes efter en skibskjøl som
de fandt der. De seilte længe langs landet som de
hadde paa styrbord side (3: i vest). Der var ingen
havner, men lange sandstrander som de kaldte Furdu*
strandene (de merkelige strander) fordi det var langt at
seile langs dem. Syd for Furdustrandene var landet
indskaaret av fjorder, og de styrte skibene ind i en vik;
derfrå sendte Karlsevne to skotske hurtigløpere som var
med, sydover paa rekognoscering. De kom tilbake efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
