Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nye land - De hvite mænd. Med billeder - Den nordamerikanske frihetskamp. Av Nordahl Rolfsen. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
at skape en koloni bare for katolikker. Og saa gjen*
nemførte Lord Baltimore en grundsætning som var ny
baade i England og i størsteparten av Europa paa
den tid. Han bestemte at nybyggerne skulde kunne
bo ved hverandres side trygt og fredelig, hvad tro de
end hadde. «Ingen person i denne provins,» slik stod
det i Marylands første lov, «som tror paa Jesus Kristus,
skal paa nogen maate forulempes, plages eller forfølges
for sin tros skyld.»
Koloniene vokste langsomt i folkemængde og vel*
stand; deres tal vokste ogsaa. Syd for Virginia blev
der grundet to. De blev kaldt Carolina efter Karl den
første. Efter krigen med Holland i 1664 kom landet
mellem Hudson og sjøene i engelsk besiddelse. Paa
dette land vokste op New Jersey og Delaware. I 1682
gik William Penn over Delaware*elven. Han var kvae*
ker, og kvækere var det som fulgte ham. Han bygde
sin egen nybygd inde i urskogen. Pennsylvania kaldte
de den, d. v. s. den bygd som Penn har bygd i sko*
gen. Den næste koloni blev til under Georg den 2den.
Derfor blev den kaldt Georgia. Den blev grundet i
Savannah av general Oglethorpe.
Den nordamerikanske frihetskamp.
1775—1783.
Der blev flere og flere englændere der borte i Amerika;
før der var gaat hundrede aar, var der en million to hun*
drede tusen hvite og en kvart million negrer, det vil si
likesaa meget som en fjerdedel av Englands hele befolk*
ning. De hadde tobaksplantninger og maismarker og
rismarker, de som bodde i syd; de hadde hvalfangst og
torskefangst og store skoger, de som bodde i nord.
Haardføre folk var det, raadsnare lærte de sig at bli.
Utholdende maatte de være, — de skulde jo rydde sko*
gen; og letvinte; de skulde jo hver dag ha bøssen parat
naar indianerne kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
