Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nye land - Den nordamerikanske frihetskamp. Av Nordahl Rolfsen. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Og frihet hadde de. De hørte nok under England;
men hver nybygd hadde sit eget storting; ga sig seiv
love, paala sig seiv skatter. Til England betalte de
ingen direkte skat; men told betalte de.
Da saa englænderne hadde hat krig med Frankrike
og denne krigen hadde kostet mange penger og var
ført for nybyggernes skyld, saa . blev der lagt en slags
skat paa dem, en stempelskat, det vil si: de skulde
betale en avgift for stemplet papir, og stemplet
maatte det papir være som skulde brukes til
dokumenter. Det vilde amerikanerne ikke. Den som
betaler skat, mente de, han skal ogsaa ha ret til at
vælge utsendinger til stortinget, til den forsamling som
paalægger skatten. Fik de plads i det engelske storting,
fik de være med at styre det engelske rike,
saa skulde de betale skat.
Mange englændere holdt med dem. William Pittsa:
«Det glæder mig at Amerika gjør motstand. Efter min
men ing har England slet ikke ret til at paalægge nybyg*
gerne skat.» De blev ogsaa fri for at betale skat paa
dokumentene.
Da denne sak var fore i det engelske parlament, var
Franklin, som vi nedenfor skal høre mere om, i London.
Han var der som repræsentant for koloniene flere aar.
Han blev indkaldt for Underhuset, som skik og bruk var.
De engelske talere sa: «Koloniene betaler jo skat; — de
betaler told, og told er da ogsaa skat, om end en
indirekte.» Franklin gav dem ret i det. Men saa sa
han videre omtrent som saa: «Naar det er rigtig, at
told er skat — og det er det ganske visst, saa er det
kanske rettest, at koloniene heller ikke betaler told, saa*
længe de ikke er repræsenteret i parlamentet.»
Og da der saa blev en egen told paa te, og det
blev kundgjort at denne told blev paalagt for at skaffe
den engelske stat en speciel indtægt, saa blev amerikanerne
enige om at de ikke vilde drikke te; og da der kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
