Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nye land - Da prærien var ung. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
«Røde Torden» sprang op — han strakte sin lange
arm ut over græsset, hans flammende øine sprang ut
av sine huler. «Hvite mand», sa han, «ser du den lille
sky som løfter sig derute paa prærien? Den vokser!
Vore hesters hover har vækket den. Ildaanden er vaak*
net — denne vind staar av hans næsebor, hans ansigt
er vendt denne vei». Han sa ikke mer; men hans hest
for avsted under ham, han danset bort over græsset som
bølget for vinden.
Vi lot vort maaltid staa og fulgte hans spor.
Hans vilde hests vældige sprang lot av og til hans
røde skuldre komme tilsyne, saa sank han ned i de rul*
lende græsbølger. En ørn fløi over vore hoder. Dens
skrik skar gjennem luften. Vore hester var hurtige. Vi
stred haardt, men haapet var svakt. Aasene var endnu
blaa,-utmattelsen begyndte at komme. Sollyset var ved
at dø, og en kjølig skygge trak over sletten. Vi vaaget
ikke at se os tilbake, men anspændte hver nerve. Brø*
let fra et vandfald langt borte syntes bestandig at komme
nærmere. Vinden vokste, den hylende storm samlet sit
raseri bak os, de rapvingede insekter og præriehøns
skar i snorret flugt over vore hoder. Ogsaa den hur*
tige antilope for forbi os, og haren, som er endda rap*
pere og flygter som en skygge. Det var ikke tid til
at tænke; men jeg husker: himmelen var overtrukket —
tordenen buldret langt borte — lynet lyste rødt over
sletten — og den lugt som vinden førte med sig, gjød
rædsel i min sjæl.
I dette øieblik bar vinden min vilde førers gjen*
nemtrængende hyl tilbake, hans kappe flagret i vinden,
hans skummende hest galoperte op aasen!
Vi samlet os til den sidste kamp, som gjaldt livet.
Det var saavidt vi hadde kræfter nok til at naa
toppen. Vi var steget op av et hav av ild. Bed ikke
digteren eller maleren at beskrive dig det. De vet
det ikke. Spør den nakne røde mand; du vil se det sitre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
