Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kampen - Norway Lake og indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
ikke godt under øsende regn og knitrende lyn. De
haandfaste mænd holdt vakt eller søkte efter savnede.
Blandt dem var gamle mrs. Lundberg. Hende var de
svært urolig for; og først tredje dagen blev-det meldt
at hun var i behold. Hun var kommet like til Payns*
ville, 25 mil nordøst. Ogsaa hun hadde gjemt sig i
myren i stargræsset. Endelig hadde hun vaaget sig frem
og karet sig bortover mot Even Olsen Glesne. Og i
kveldingen naadde hun dit. Men hytten var aapen og
forlatt. Hun tittet gjennem «fonstret», og syntes skin*
barligen at mrs. Glesne laa lik paa sengen. Og saa
vaaget hun sig ikke ind. Hun var barbent, og saa
efter et par sko; men fandt ingen. Hun gik ned til
«stablen» og spurte om der var folk. Ingen svarte.
Bare nogen kuer rautet: de ventet paa at bli melket.
Saa gik hun ind i skogen, og der sat hun hele natten
igjennem i øsende regnveir. Næste morgen fandt hun
spor efter en vogn. Hun gik efter sporene østover
seks—sy v mil til Lake Prairie (ikke langt fra den nuværende
Crow River kirke). Der traf hun til sin store glæde
sammen med Glesnefamilien og slog følge med den til
Paynesville; og da gamle Lundberg fik vite at hans
«gumma» var i live, da graat han.
Men fra Indianerøya drog en liten trop væbnede,
haandfaste mænd vestover til den blodige slagmark for
at begrave de døde. De var tretten i alt, alle av Brobergs
og Lundbergs familie. Saa blev der gravet graver, mens
vakt blev holdt. Det var fredag den 22de august 1862,
og de som var med glemte nok aldrig den jordefærd.
Næste dag skulde de bryte op fra Indianerøya. Men
de var nok ikke færdig med rødhudene endnu. Mens
Tomas Osmundsen og Sven Bergene læsset kister og
kasser op i vognen borte ved Osmundsens hytte, faldt
der et skud. Kulen traf ingen av mændene, men boret
sig ind i vognkarmen. Resolut tok Osmundsen sin
bøsse og sigtet paa den nærgaaende rødhud. Blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
