Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Min første tid i Amerika. Av V. Koren. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
omkring i nabolaget, det er ikke altid saa let paa
landet hvor gaardene ligger langt fra hverandre. Hun
syslet for en stor del med korrespondanse og med sine
dagbøker, eller hun beskjæftiget sig med de kvindelige
sysler, med sytøi og strikketøi, som korter saa mangen
stund som ellers vilde falde lang.
Da vi hadde været hos Egges i tre maaneder, maatte
vi søke losji andetsteds, paa grund av familieomstæn*
digheter der i huset. Vi kom da til nabogaarden Sør*
land, hvor der var soveplads for os paa loftet, mens vi
om dagen var med familien i husets stue nedenunder.
Efter tre maaneders forløp kunde vi av lignende grund
heller ikke bli der. Et ældre egtepar, Erik og Guri
Skaarlia (fra Eggedal), var da saa venlige at leie os sit
lille bitte hus, mens de seiv flyttet over i sin claim*
hytte, som de fra først av hadde bodd i. Dette lille
nye hus var da vor første privatbolig. Der var netop
plads til en seng, et bord, to stoler og en ovn. Ovn
hadde vi ikke til at fylde op med. Da vi fik en, satte
vi den utenfor og fik nogen bord anbragt over den for
at beskytte den mot regn.
Min hustru beretter i sin dagbok, at da vi flyttet
til Skaarlia, bestod vort husgeraad av en kaffekvern, en
tvare og fire blikkopper. Hvorledes vi hadde faat dette,
beretter hun ikke. Men saa eide vi et 20 dollars guld*
stykke, tilføier hun.
Seng hadde vi ikke i den første tid, og vi nøide os
med en straasæk paa gulvet. Liggende paa denne
straasæk hadde jeg min første alvorlige sygdom, en
biliøs feber, sa lærde folk senere. Ved overanstren*
geise paa reiser og ved at drikke iskoldt vand mens jeg
var varm, mente man at jeg seiv hadde paadrat mig
den. Det var tunge dager for min unge hustru. Læge
hadde vi ikke, men jeg kom mig efter en maaneds
forløp saavidt at jeg, skjønt endnu avkræftet, kunde
spasere med min hustru op til Prestelandet og tælle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
