Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Professor Sven Oftedal. Av Andreas Helland. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Et par aars tid er han huslærer oppe i Telemarken.
Der begynder den lydhøre unge mand for alvor at
lægge merke til det som rører sig inderst inde i det
norske folks hjerte. Han blir kjendt med en gammel
bondekone deroppe og vinder hendes tillid. Under de
jevnlige besøk i hendes lille lune stue lærer han at
kjende den norske bondes tænkesæt og livssyn. Her
aapnes hans øie og øre for norsk bondekultur og norsk
maal. — Indtrykket glemte han aldrig; det fulgte ham
hele livet igjennem. Ikke mindst blev det gjenoplivet
ved hans sidste besøk i Norge og ved professor Seip*
pels ypperlige oversættelse av Første Mosebok.
Efter sin huslærertid for saa den unge akademiker
en stund tilsjøs med sin onkel, som førte et norsk skib.
Han seilte paa Middelhavet og badet sig i Sydens vid*
underlige farvepragt. Han for paa Amerika og pløide
Atlanterhavet i mørke, stormtunge høstnætter.
Saa tok han skreppen paa nakken og drog ut til de
store kulturland i Europa. Her studerte han med iver
sprog —og mennesker. Han vilde lære folkets brede
lag at kjende, deres livsvilkaar og livssyn. Derfor be*
holdt han til det sidste en saa levende interesse for de
forskjellige lands folkeviser, folkemelodier og eventyr.
De hadde saa meget at lære ham om det som laa paa
hjertebunden hos folk, det oplevde og erkjendte.
At professor Oftedal var et sproggeni, er bekjendt.
Hans sprogkundskaper strakte sig over et vidt felt.
Han kunde konversere paa adskillige europæiske sprog
— mænd som stod ham ganske nær, har sat tallet til
tolv. Seiv talte han meget litet derom. — I saa maate
staar han vel temmelig alene blandt nordmænd i Arne*
rika. At han ogsaa besad et godt kjendskap til de saa*
kaldte «døde» sprog, som latin, græsk og hebraisk, siger
sig seiv.
Disse «vandreaar» var for professor Oftedal i mange
maater en voldsom brytningens tid, da han følte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
