Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Gjermund Hoyme. Av P. Tangjerd. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Hertil bidrog vistnok først og fremst det gedigne
evangeliske indhold i hans prækener, i hvilke de cen*
trale sandheter om forsoningen og om synd og naade
med hjertevindende inderlighet, kraft og klarhet blev
tolket.
Dernæst bidrog hans storslagne sprog, som ofte
holdtes i sagastil, mægtig til at gripe og fængsle.
Naar saa dertil kommer et imponerende ydre, en
vældig, men sympatisk stemme, en værdig optræden og
en personlig magnetisme, som ofte satte folk i nervøs spæn*
ding, endog før han begyndte at tale, saa kan det let
forstaaes hvilket overvældende indtryk han ofte gjorde.
Som en prøve paa hans vældige veltalenhet, forsaa*
vidt som denne kan gives naar talerpersonligheten sav*
nes, vil vi gjengi nogen brudstykker av en præken
han holdt ved et foreningsmøte i Willmar, Minn.
I en skildring av den overfladiske kristendomsform
kyndelse siger han: «Vor opfindsomme tid stræver paa
teologiens omraade at opdage en lettere vei end den
som ligger over Sinai, Betlehem, Golgata og Oljeberget.
— — For den gamle Adam og den fordærvede fornuft
gives der ikke større anstøt end Kristus og den frie
naade. Det er derfor intet under om de som er til*
vens med Adam, og gjerne vil at han skal bli salig, bruker
al sin kunst og flid for at ta Kristus bort og gi Barrabas løs.
Folket forlangte det. Majoriteten vil det. De prædikanter
derfor som er dygtigst til at avlede lovens lyn og ta
korsets forargelse bort fra sine tilhørere, de vinder den
største berømmelse. Folket tiljubler dem sit bifald og
tror sig hensat paa et med alle moderne forbedringer
forsynet jernbanetog, som med brusende fart fører dem
over en banet, bredsporet vei med ugudelig hjerte,
forfængelig sind og al anden verdslig opfatning sporen*
streks ind paa Jerusalems guldgater. Under latter og
haandklap farer de frem over forsagthetens sump. Langt
henne i det fjerne ser de med turistnysgjerrighet Sinai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
