Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - «Baner, baner, rydder vei!» Av G. Hoyme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
lagtta alt dette, og det vil gaa dig isnende koldt
nedad ryggen, og dit hjerte vil bæve, som naar du
staar ved ruinene av en by som den sorte cyklon med
ødelæggelse under sine vinger for nylig tok med men*
nesker, dyr og stolte bygninger i sit knusende favntak,
og i vild hvirvel danset ind i død og undergang;
eller som naar du mellem den sidste borgerkrigs ræds*
ler stod paa den blodige slagmark og saa broderfolket
kjæmpe med sig seiv og falde, og du hørte de døendes
og de saaredes jammerskrik stige op igjennem vaaben*
larmen og kamptaaken.
Døm saa om ikke kirkestriden er et anstøt paa vor
kirkevei til Gud! Eller, tegner jeg maaske billedet med
for mørke farver? — Nei! jeg er ikke dygtig nok og har
ikke farver nok til at tegne den sorte virkelighet. Det
er bare det dunkle omrids fremsat i simpel ramme. For*
uroliger det samvittighetene; vækker det skræk i hjer*
tene, saa bedæk det med sørgeflor, syng det ut og
begrav det ien dyp grav! Jeg er dog bange at det manes
frem igjen av en usynlig mesters haand, som magter at
fuldende schatteringene og gi det en plads i kirkens kor,
i hus og hytte, medmindre vi enes om med det samme
at begrave den elendighet det søker at fremstille. Gjør
vi det, da vil den efterslegt hvis kirkelige fremtid vi
bereder, kappes om at dække denne grav og væte med
vemodstaarer tusenfryd og glædesroser, og sætte som
inskription paa monumentet: «H er begravet vore
fædre sin broderstrid, før vi jordet deres
trætte lemmer; ti de vilde ikke la solen gaa
ned over sin fortørnelse.»
Jo, jo, kirkestriden er en anstøtssten paa vor
kirkevei!
Gud alene vet hvor mange troskyldige sjæle som
har snublet og faldt over den saa dypt som ingen vet.
Den hindrer brødre og søstre, utsprunget av moder*
kirkens skjød, fra haand i haand at vandre sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
