Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Prof. dr. Laurits Larsen. Av Laurits S. Svensen. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
kun indirekte personen det gjaldt. Derfor nød han
ogsaa sine motstanderes høiagtelse.
Ved sit eksempel og ved at advare imot menneske*
frygt søkte han at staalsætte viljene og danne selvstæn*
dige karakterer som ikke spurte om hvad andre sa eller
mente, men om det i sig seiv var godt og ret. Gjen*
nem alle strømninger og brytninger var han konsekvent
og holdt urokkelig fast ved de klare principper. Hans
prækener, hans undervisning i klassen, hans redaktio*
nelle bidrag til «Kirketidende» vidner alle om den sam*
me karakterfasthet, det samme ortodokse syn paa alt
vedrørende kirkens og skolens mission. Han var streng
i de fordringer han stillet til sig seiv saavelsom til an*
dre. Hans liv svarte nærmere til det høie ideal han
hadde sat sig, end de flestes. Der var intet sykelig
eller paatat ved hans kristendom. Han var aandelig
sund og besat som følge derav en skjøn fred og fri*
modighet. Hans liv var viet én ledende tanke, og han
tapte sig ikke i mange interesser.
Han aapnet synet for tilværelsens høiere indhold.
Livsopfattelse og livsværdier blev ikke fremstillet i ab*
straktion: han gjorde dem til virkelighet, iførte dem
kjøt og blod saavel i undervisningen som ved sit eks*
empel, ved sit personlige forhold til tidens ideer og
krav.
Historien blev docert i kristendommens lys. For
Napoleon hadde han avsky, hvorimot han atter og atter
vendte tilbake til Luther, hvis storhet han malte i ster*
kere farver end sedvanlig hos ham.
Han var nøgtern baade i levemaate og tænkesæt.
Seiv præcis i sin tale kunde han ikke fordra slurveri
hos andre i valg av ord og uttryk.
En av guttene spurte ham engang om han kunde
faa lov til at «reise til byen». «Hvilken by er det du
skal reise til?» spurte prof. Larsen. «Nei, ga a du til
byen, og la dig nøie med det.» Han forlangte ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
