Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borgerkrigen - Slavene. Av W. Ager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
lovgivende forsamlinger i de forskjellige stater, og hver
stat hadde ret til at vælge to senatorer.
For at holde
likevegt i senatet blev derfor siden altid statene optat
parvis, en nordstat og en sydstat. Det saakaldte Mis*
souriskompromis blev vedtat i 1820.
I 20 aar var det nu forholdsvis rolig. Slaveriet blev
set paa som et nødvendig onde, og blev stiltiende taalt.
Og det av forskjellige grunde. Politikerne var ræd for
at en agitation og kamp mot negerslaveriet skulde for*
rykke den politiske partistilling.
Forretningsmændene
var bange for at agitationen vilde skade deres forret*
ningsforbindelser med Syden. Kirkesamfundene hadde
som regel menigheter baade i nord og syd, og de var
ræd for at agitation kunde føre til splittelse. Og avi*
sene turde ikke sige noget, for de var bange for at
støte sine abonnenter. Og saa tidde de stille, alle*
sammen.
Kvækerne — og andre — sendte av og til bøn*
skrifter til Kongressen om at forby negerslaveriet i ho*
vedstaden ialfald. I 1836 blev det besluttet at alle den*
slags resolutioner og forslag bare skulde lægges bort.
I 1840 gik Kongressen endnu videre, — den vedtok at
andragender og resolutioner angaaende slaveriets ophæ=
velse i det hele ikke skulde bli mottat i Kongressen.
Men utover landet var der dem som ikke lot sig
tvinge i sin samvittighet. Og litt efter litt, under mot*
stand og forfølgelse, lot de høre fra sig.
En sadelmaker, Benjamin Lundy, reiste ut og agi*
terte mot slaveriet. let losjihus ien Ny*Englandsstat
vandt han som tilhænger en ung mand som het William
Lloyd Garrison, siden negerslaveriets navnkundigste mot*
stander. Der blev dannet antislaveri*foreninger, eller
abolitionist*foreninger som de ogsaa kaldtes, og i Bo*
ston utgav Garrison et blad som arbeidet for slaveriets
avskaffelse.
Men utsigtene var ikke lyse. Garrison seiv holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
