Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borgerkrigen - Abraham Lincoln. Av Nordahl Rolfsen. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
tok deres sak paa sig som led mest uret i de
Forenede State r, negerslaven e. Han blev en
advokat som hører verdenshistorien til. Han hadde
ondt av disse negrer, alt fra han saa dem fra prammen
paa Mississippi, som de gik der i lænker og blev pisket.
Han var en av de faa som hadde vaaget at lægge et
godt ord ind for dem i nationalfbrsamlingen. En dag
i aaret 1845, da han sat paa sit kontor, kom det ind
en gammel negerkone og fortalte at hun og hendes
barn hadde været slaver, men at de hadde faat friheten
her i Illinois. Nu hadde sønnen reist ned til New
Orleans, og straks han kom i land der, tok politiet ham;
for de hadde den lov der nede, at frie slaver fra andre
stater kunde de ta straks i New Orleans og sælge dem.
«Aa, gaa til guvernøren,» sa Lincoln til den mand som
var sammen med ham i forretningen, «og hør om man
ikke kan faa negeren utlevert.» Guvernøren sa at det
kunde man ikke; han hadde ikke lovlig ret til det. Da
ropte Lincoln: «Har han ikke det, saa skal han faa
den, om jeg saa skal slaas for det i 20 aar her i Illi*
nois.» . Negeren kjøpte han fri straks.
Næste aar blev han medlem av Kongressen, den
store nationalforsamling for alle de Forenede Stater. Og
der sa han straks i veltalende ord at slaveri var gru*
somt og uretfærdig. Men han blev der ikke længe.
Han syntes seiv at han ikke var rigtig færdig endda;
han syntes at de visste mere, mange av de andre, end
han. Derfor blev han hjemme ved senere valg, aar
efter aar, og læste engelske og amerikanske bøker. Han
blev først med igjen da han ikke kundfe tie længer.
Og igjen var det negrene det gjaldt. I juni 1856 holdt
Lincoln i Illinois en tale som begyndte saa: «Et hus
som er uenig med sig seiv, kan ikke beståa; det kan
ikke gaa i længden dette, at halvdelen av
slaver, halvdelen ikke. Jeg venter ikke at unionen skal
bli opløst; jeg venter ikke [at huset skal styrte sam*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
