Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Her bestuttedes forelobig, at Kielertraktatens Artikler,
Norge angaaende, ei kunde og skulde ansees bindende for
dette, og at kun Folket gjennem sine Udkaarne havde Ret
til at bestemme Landets Statsforfatning.
VI. Christian Frederik, Norges Regent.
Christian Frederik antog nu Titel af Prindsre
gent og udstedte som saadan under 19 Februar de paa
Msdet oplceste Breve og Proklamationer, blandt hvilke et
Brev til Kong Frederik VI, hvori han underretter ham
om den tagne Beslutning ’). I et aabent Brev af s.D.
underretter han det norske Folk om, at det lest fra sin
Ed til Danmarks Konge og saaledes gjengivet et frit og
uafhcengigt Folks fulde Ret til selv at bestemme sin Re
!) Brevet til Frederik VI as 22 Febr. findes i Rigsforsam-
Ungens Forhandlinger 6, S. 72. Aall S. 352. Nosenlrantz og
Thygeson sendtes til Danmark for at gjsre Fredcrik VI bekjendt
med Stillingen og Stemningen i Norge og retfcerdiggjsre Prind-
sens Fremgangsmaade. Kongen ytrede sin store Misnsie med
det Indtrufne. Rosenkrantz vendte tilbagc til Norge, men den
mere geniale end dybsindige Stiftamtmand Thygeson, der tillige<
med Carsten Anker iscrr havde styrket Prinds Christian i bans
Emancipations Ide, blev, saa gik Rygtet, af Frederik VI beordret
at begive sig til sine Godser, der ansaacs for at vcere 1 Million
Rbdlr. vcerd. Emanuel de Thygeson var fra 1802—4 Amtmand
paa Hedemarken, fra 1804—9 Stiftamtmand i Christianssand,
hvor han havde store Fortjenester ’af Norges Kornforsyning og var
meget agtet og elstet. Fra 1809—14 var han Stiftamtmand i
Akershus og Christian Frederiks Fortrolige Ved sin Pragtlvst.
Gavmildhed og sdsle Levemaade sdelagde han sin store Formue,
1630 vendte han tilbage til Norge, hvor han levede nogle Aar i
Stilhed paa Schsyen, som han havde faaet med sin Hustru Lovise
Plsen. Da bans Kreditorer ogsaa toge den, levede han siden
for det meste i Üblandet af en norsk Pension (1100 Spd.). Han
bsde i Zurich 90 Aar gammel i Mai 1860. (Morgenbl. 1660
Nr. 135).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
