Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
De mest fremragende af disse vare Statsraad og General
lieutenant Hazthausen, som stod i Spidsen for Armeens
Forsyning, og Generallieutenant Staffeldt, der blev
mistcrnkt, baade fordi han stod paa en sftendt Fod med
Kongen, og fordi han, som 1808 havde vist saa mcgen
Dygtighed, 1814 Intet udrettede.
Det Rygte blev udspredt og troet, at hos den ved
Matrand studte svenske Landshovding Eckstadt var sundet
den norste Forsvarsplan og Papirer, der vidnede om
mange anscede Mcrnds Forrcederi og Bestikkelse. General
Bjsrnstjerna og stere Svenskes Ankomst til Christiania
for at tilse, at Konventionen fra norsk Side blev opfyldt,
satte Gemytterne i Uro. Psbelen vilde da som scrdvanlig
tåge sig selv tilrette, og en urolig Sammenstimlen fandt
Sted paa Gaderne. Hazthauscn havde paa samme Tid
19 August indbudet et stort Selskav paa sit Landsted,
Lille Frogner, og blandt Gjesterne ogsaa Statsraadet.
Paa Veien dcrud bleve Aall og Rosenkrantz indhentede af
en Stabsofficier, som meldte, at Bjornstjerna med to Ad
jutanter vare ankomne til Christiania for at holde Kontrol
med, at Vaabenstilstandens Vilkaar overholdtes. Stats
raaderne vendte strax om og, begave sig til Bjornstjernas
Logis (Carstens’s Gaard sverst i Raadhusgadcn). Medens
Konfcrentsen holdtes, stimlede Folk sammen udenfor, og,
da en af Bjornstjernas Adjutanter ståk Hovedet ud af
Vinduet for at erfare hvad der var paafcerdi, gav eu
Mursvend, efter Opfordring af en Student, ham et saa
vcrldigt Slag med sin Murske paa Kinden, at han strax,
under Pobclens Latter, trak Hovedet tilbage. Ved dette
Optrin kunde Aall og Rosenkrantz ei holde sig passive, og
det lykkedes Rosenwintz, denne Folkets Mand" ved sine
Forestillinger om, at det her gjaldt fredelige Underhand
linger, og at det vilde verre en Skamplet paa det norske
Navn at tilfsie de dertil Udsendte nogen Overlast, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
