- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
10

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norge. - Klimatologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10
raskt indtil den ved Sandøsund ved Indløbet til Kristianiafjorden er 588
Millimeter, i Kristiania 538 Millimeter.
I det Indre af det sydlige Norge, er Regnmængden betydelig mindre
end langs Kysten. Ved Dovre Station (62° 5’ Bredde, 6° 48’ Længde
øst for Paris, og 643 Meter over Havet) er det midlere Nedbør kun 363
Millimeter. Antallet af Dage med Nedbør er her kun 1/i af Året, hvoraf
det større Antal Dage med Sne. I Gudbrandsdalen er ligeledes Regn
høiden liden, i Middel neppe over 400 Millimeter. I Glommendalen er
Regnhøiden noget større, omkring 500 Millimeter.
På Vestkysten og i det nordlige Norge fra Stavanger til Vardø ere
de sydlige og vestlige Vinde de fremherskende. På Sydvestkysten ved
Listerlandet indtil Lindesnes ere de vestlige Vinde fremherskende. Ved
Kristianiafjordens Munding atter de sydvestlige Vinde, i Kristiania ved
Bunden af denne Fjord derimod de nordlige Vinde. For det hele Lands
Vedkommende er Sydvesten den fremherskende Vind. Vindforholdene
skifte forøvrigt fra Vinter til Sommer. Den herskende Vindretning føl
ger i Regelen Kysten, men således at den om Vinteren følger denne fra
Kristiania til Vardø, om Sommeren omvendt fra Vardø til Kristiania.
Den nærmeste Årsag hertil er Lufttrykkets skiftende Fordeling, der
om Vinteren frembyder en Luftfortætning, hvorfra Vindene strømme ud,
om Sommeren en Luftfortyndning, imod hvilken Vindene strømme ind mod
den centrale Del af den skandinaviske Halvø.
Den Stræben, Vindene have til at løbe langs med Kysten, er så
stor, at der blæser dobbelt så mange Vinde langs med Kysten, som lod
ret mod Kysten, såvel den ene Vei som den anden. Denne Kystens og
Landets overveiende Indfiydelse taber sig temmelig snart, når man kom
mer ud fra Kysten, og på de yderste Øer og Skjær blæse Vindene omtrent
med lige Lethed fra alle Kanter.
Vindenes Styrke er betydelig større på Kysten end inde i Landet.
I det nordligste Norge, på Finmarkens Kyster og i Lofoten, synes den at
være størst. Inde i Landet ere stærke Storme sjeldnere. Stormenes Styrke
og Hyppighed er på Kysten størst om Vinteren. De hyppigste Storme
komme fra Havet. Stærke Landvinde kunne dog også opstå, ofte plud
selig, navnlig når Kulden om Vinteren er meget stærk over Landet, og
dettes Varmekontrast mod Havet er brat. Dette er fornemlig Tilfældet
i det nordlige Norge. Luftstrømmen søger da Fjordene, ud af hvilke der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free