Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Renligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
en Selvfølge, derimod lægges der oftere Klæder enten af Lærred eller
helst vævet af uldne Lidser på Gulvet i de Retninger, hvor der mest
gåes over samme. Fuldstændige Gulvtæpper ere derimod sjeldne, og findes
næsten kun i Rigmænds Huse.
På Sætrene, hvor flere Steder en stor Del af Befolkningen flytter
op med Kreaturene om Sommeren, haves i Regelen Gulv af Stenheller
eller af stampet Jord.
Med Udluftning af Beboelsesværelserne stod det endnu for en 20 til
30 År siden i Regelen dårligt til på Landet, og ofte vare Vinduerne
aldeles ikke indrettede til at åbnes. Luftvexlingen foregik da udeluk
kende gjennem Døren og gjennem Skorstenspiben, hvilken sidste dog sæd
vanlig har store Dimensioner. Nu er dette noget bedre, så at i Regelen
ialtfald et enkelt Vindu i hvert Beboelsesrum er indrettet til at lukkes op.
Imidlertid benyttes dog den Adgang til Udluftning, dette giver, sjeldent på
Landet, og heller ikke så meget som ønskelig hos Arbeidsfolk i Byerne,
navnlig ikke om Vinteren, da man gjerne vil beholde Varmen i Stuen.
Luftvexlingen er da ofte dårlig og Luften kvalm og trykkende. Ind
førelse af Kogeovne istedetfor den åbne Peis har også mangensteds for
værret Luftvexlingen i Kjøkkenet. Den åbne Skorstenspibe er dog bibe
holdt, og næsten ingensteds i Norge bliver denne afstængt med et Spjeld,
hvilket derimod i Sverige er det almindelige ved de der brugelige Sten
ovne, og da ofte ved fortidlig Afstængen giver Anledning til Kulos.
Undertiden kan man dog høre om, at Skorstenspiben med Villie er til
stoppet for at beholde Varmen i Værelset om Natten og at Kulosen da
har medført Ulykkestilfælde.
Sengklæderne bestå på Landsbygden i Norge som Regel af en Ma
drats af Strie, stoppet med Halm, derover en Dyne og Lagen eller blot
det sidste og som Overbredsel enten Skindfeld, eller et særeget uldent Over
bredsel, kaldet Åklæde, eller Fjærdyne, under de to sidste endnu et Lagen.
Til Skindfelden, i det nordligste Norge af Renskind, i det sydligere af
Saueskind, enkelte Steder af Kalveskind, hører også ofte en Underfeld
af lignende Skind. Åklædet er på en særegen Måde vævet af simpel
Uld, tykt og varmt. Til Dyne-Seng bruges Fjær, fornemlig af Vildfugle,
dog også af Gjæs, sjeldnere af Høns, i det nordlige Norge hos de mere
velstående Familier Edderduu. I den senere Tid har fabrikmæssig vævede
Uldtæpper begyndt at fortrænge både Skindfelden og især Åklædet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
