Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Renligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Hvad den personlige Renlighed angår, da er Regelen den, at Kvinderne
overalt vaske sig selv og de mindre Børn daglig, medens Mændene
på Landet og Arbeiderne i Byerne som oftest kun vaske sig Lørdag
Aften, og ellers kun, når de skulle pynte sig. Kun hvor Arbeidet med
fører meget Smuds vaskes Hænderne til Måltiderne. Linned skiftes i
Regelen mindst en Gang om Måneden, i Byerne ugentlig. Særligt Nat
linned er næsten ukjendt for Landbefolkningen og hos Arbeidsklassen i
Byerne. Blandt Middelstanden i Byerne og hos de høiere Stænder er den
personlige Renlighed omtrent som hos de tilsvarende Klasser i det øvrige
Nordeuropa.
Bad om Sommeren i Havet, eller i det Indre af Landet i Elve og
Indsjøer er ikke almindelig for Voxne, hvorimod det noget hyppigere be
nyttes af Drengebørn. I Byerne, der næsten alle ligge ved Kysten, er
det noget almindeligere. Det er her ved Middelskolerne og de høiere
Skoler forenet med Undervisning i Svømning, derimod endnu ikke ved
Almuskolerne. Svømning er derfor heller ikke almindelig udenfor Byernes
Indvånere og selv hos disse næsten kun hos de høiere Stænder. Sjø
mændene kunne i Regelen svømme, men endog blandt disse forekomme
ikke få Undtagelser. I de fleste noget større Byer haves Adgang til
Bad i åben Sjø både for Mænd og Kvinder, såvel Mt som for Betaling.
Varme Bad benyttes, udenfor Sygdomstilfælde, sjelden på Landet eller
ide mindre Byer. Ide større Byer haves derimod gjerne dertil særlig
indrettede Badeanstalter, hvor varme Karbad kunne erholdes for en billig
Pris. De benyttes også her ret flittig af den bedre Del af Arbeids
klassen, og deres Brug, ialtfald enkelte Gange årlig, udbreder sig mere
også til den fattigere Arbeidsklasse.
Anledning til Dampbad haves kun i de største Byer, og endog her
benyttes den sjelden uden efter Forskrift af Læger, altså søm et terapeu
tiskt Middel. Kun den Del af Befolkningen, der er af kvænsk Natio
nalitet, har bibeholdt deres nedarvede Skik med hyppige Dampbad.
I flere Fjeldbygder er, som Følge af manglende personlig Renlighed,
Skab og Skurv hyppig, enkelte Steder endog almindelig.
Som Skabsygens Hovedhjem må ansees Fjeldbygderne på begge Sider
af Langfjeldene, såvel på Vestsiden i Bergens Stift fra Romsdalen til
Hardangerfjorden, som fornemlig på Østsiden fra Lom nedover til Thele
marken og Sætersdalen. Enkelte År har denne Plage antaget større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
