Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Renligheden - Belysning og Opvarmning af Beboelseshusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Dimensioner og udbredt sig videre nedover Fladbygderne på Østlandet.
Således sidste Gang i Årene 1860—63, efter Misvæxtåret 1860 og de derpå
følgende mindre gode År, da Skabklåen forplantede sig nedover til Hede
marken og Toten, ja lige til Akerhus, Smålenene og Nedenes. Der blev
dengang fra de kommunale Autoriteters og fra Sundhedskommissionernes
Side gjort extraordinære Anstrængelser for at indskrænke denne væmme
lige Sygdom. Undersøgelser anstilledes næsten fra Hus til Hus, Almue
skolens Børn undersøgtes og Skolegangen blev standset for de smittede
Børn; der uddeltes Skab-Salve og Brugsanvisninger og holdtes Foredrag
for Almuen om Skabklåens Natur og Skabmidens Udryddelse. Som Følge
heraf blev denne Landeplage også betydelig indskrænket og næsten ud
ryddet i Fladbygderne, hvorimod den endnu er temmelig almindelig i
flere af de fattigste Fjelddale, navnlig på Østsiden af Langfjeldene. Denne
Sygdom forekommer dog fremdeles over det hele Land. I Året 1872 er
af Lægerne opgivet som Behandlede af Skab 2530 Personer, fordelte over
det hele Land.
Skurvens Hovedhjem var tidligere Hallingdal, men er der aftaget
betydelig i den senere Tid, netop en Følge af den Opmærksomhed, som
den ved sin stærke Udbredelse der vakte. Af Lægerne er opgivet som be
handlede i 1872 for Skurv 162 Personer, fordelte over det hele Land.
Belysning og Opvarmning af Beboelseshuse.
Belysningen i Husene var endnu for en Menneskealder siden meget
tarvelig, endog i Byerne og hos Embedsstanden og de mere velhavende
Bønder på Landet. Hos Almuen på Landet var det Luen fra Peisen,
der gav den for Arbeidet inde i Huset om Vinteren, såvel Morgen som
Aften, fornødne Belysning. Ofte benyttedes Stikker hugne af Tyreved,
den federe harpixholdige Del af Furetræet, der bleve brændte enten på en
Sten eller Jernplade, der undertiden var ophængt under Tåget, eller stuk
ket ind i en Sprække i Bordet eller Væggen. Med Talglys, sjelden form
støbte, som oftest lavede ved gjentagen Neddypning i smeltet Talg, var man
sparsom, også i Byerne. Endog i Familier i bedre Kår, som Embeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
