Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
væsentligste Privilegier og vil efter nuværende Besidders Død overgå til
et Stamhus. Også som social Stand vil Adelen ophøre med de få før
1822 fødte Adelsmænds Død.
De norske Bonder have stedse bevaret sin Frihed til at vælge Op
holdsted og sin Ret til at erhverve fast Eiendom. Livegenskab eller Vor
nedskab, som i den tidligere Middelalder opstod i en stor Del af Europa,
og i det med Norge forenede Danmark senere var blevet afløst af Stavns
båndet, — der bestod i Bligten til at blive på det Gods, hvor man var
født, indtil det 40de År, — som først blev ophævet 1788, har aldrig
været udstrakt til eller existeret i Norge. I Norges ældre Tider fore
komme vistnok Trælle, men disse vare Hustrælle, ikke jordbrugende Trælle
eller Bønder, stedse af fremmed Æt, og Trællestanden aftog hurtig’ efter
Kristendommens Indførelse og ophørte aldeles i den sidste Halvdel af det
12te Århundrede. .
Med Jordegodset udenfor Kjøbstæderne har i Norge stedse været for
bundet Odelsret, eller Ættens Ret til at tilbageløse en solgt Jordeiendom.
Oprindelig kun en Forkjøbsret og Indløsningsret efter den Sum, hvorfor
Eiendommen var afhændet, er den senere bleven en Løsningsret efter Taxt.
Odelsretten erhverves dog kun ved Jordens uafbrudte Besiddelse af samme
Person, hans Ætlæg eller hans Ægtefælle i mindst 20 År, og tabes, når
Eiendommen har været i fremmed Besiddelse i 3 År. Odelsretten tilkom
mer Descendenterne af første Erhverver af Retten efter Førstefødselsret
og den agnatisk-kognatiske Regel.
Medens tidligere Arveretten var forskjellig for Sønner og Døttre, så
at de første stedse arvede dobbelt mod de sidste, er ved Loven om Arv
af 1854 den lige Arveret indført fra 1860 af og gjælder ligesåvel Jord
som anden Eiendom. Frihed til ved Testament at disponere over Eien
dommen er for den, der har Livsarvinger, indskrænket til x/4 a^ Formuen;
efter tidligere Love kunde en sådan Person aldeles Intet bortgive til Pri
vate ved Testament.
Derimod tilkommer den sidste Besidders Afkom i foreskreven Orden
0
Asæderet, det er Ret til at forlange sig udelt udlagt på sin Arvelod
Jordegodset, eller, såfremt dette skulde bestå af flere Gårde, da Hoved
bøllet, imod at give Medarvingerne Fyldest for hvad dem deri ved Skiftet
er udlagt. I sidste Tilfælde tilkommer for de øvrige Gårdes Vedkom
mende samme Ret de øvrige Descendenter i bestemt Orden, hver for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
