Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Gård. Jordegods, der overtages ifølge Åsæderet, skal udlægges efter den
Pris, som af Arveladeren ved Testamente måtte være bestemt, og i Man
gel heraf efter en billig Taxt.
Stamhuse og Fideikommisser, der ikke kunne sælges eller pantsættes,
bleve i ældre Tider undertiden oprettede, men ved Grundloven af 1814
fremtidig forbudte. For nærværende bestå kun 2 Stamhuse, nemlig det
ovennævnte ældre Baroni, Rosendal syd for Bergen, og Gården Ekeberg
nær Kristiania; hertil vil som ovennævnt komme det eneste tilbageværende
Grevskab, Jarlsberg, efter den nuværende Besidders Død. Er ingen suc
cessionsberettiget Arving tilbage, bortfalder den Indskrænkning, som Stam
husoprettelsen har lagt på disse Eiendomme.
Under Foreningen med Danmark blev til forskjellige Tider Ind
skrænkninger foretagne i den ældre Frihed til at dele Gårdene, og med
Hensyn til deres Bortbyxling eller Bortforpagtning. Ved en Forordning
af 1764 bleve dog disse Forbud mod Jordens Udstykning ophævede og fuld
Næringsfrihed med Hensyn til Jord, undtagen for de få ovennævnte Stam
huse, har deretter fundet Sted.
Skattefrihed, der oprindelig var et adeligt Privilegium, blev senere i
en begrændset Udstrækning et reelt Privilegium for Jordeiendomme, hvor
Adelen havde holdt Dug og Disk, og som i mindst 40 År havde været
i adelig Besiddelse, de såkaldte Scedegårde. Skattefriheden omfattede fra
1802 af blot de ældre Skatter. Efter Ophævelsen af Landskatten i 1836
er den bleven upraktisk.
De Staten tilkommende Jordebogsrettigheder, der oprindelig dels som
Skatter, dels som kontraktmæssige Afgifter for af Staten solgt Gods,
havde påhvilet de fleste Landeiendomme, må nu betragtes lige med en
Eiendommen påhvilende fra Statens Side uopsigelig Gjeld, idet de, tid
ligere efter kongelig Bevilgning for hvert Tilfælde, senere ved Lov af
1836, for en stor Del Eiendomme ere afløste, og for de tilbageværende
kunne afløses ved Indbetaling af det sextendobbelte Beløb.
Tiende blev efter Kristendommens Indførelse først etterhånden, navn
lig fra Begyndelsen af det 12te Århundrede af under Sigurd Jordsalfarers
Regjering, indført til Geistlighedens Underholdning. Efter det fulde kano
niske Princip blev den dog ikke gjennemført, hvorimod den alene opkræ
vedes af Folkets Hovednæringskilder, altså dengang af Korn, Kvægavl og
af Fiskeri. Tienden deltes i 4 Dele mellem Biskoppen, Præsten, Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
