Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
og de Fattige. Ved Reformationens Indførelse År 1536 blev Tienden
bestående, men det bestemtes nu, at den skulde deles i 3 Dele, mellem
Kongen, Kirken og Præsten; dog blev, på Grund af den store Misfor
nøielse, denne Inddragning af den de Fattige tilkommende Lod, den så
kaldte Bondelod, vakte blandt Almuen, denne Fjerdedel ved forskjellige
Bestemmelser etterhånden tilbagegivet, så at Kongen, eller Staten, kun
erholdt Biskoppens Andel i Tienden. Den de Fattige tilkommende Bonde
lod blev dog aldrig indbetalt i nogen særlig Kasse, da et ordnet Fattig
væsen dengang ikke bestod, men skulde uddeles af Bønderne selv blandt
deres Fattige, noget hvormed der efter Reformationens Indførelse ikke
kunde . føres det Indseende som tidligere af den katholske Geistlighed.
Ved den senere Ordning af Fattigvæsenet efter andre Principer kan denne
Del af Tienden ansees som bortfalden.
Tienden erlagdes i de ældste Tider in natura på Ågeren af Kornet,
ved Ost og Smør af den Melk, som en bestemt Sommerdag faldt af Kvæget, og
på Fiskehjelden af Fiskerierne, alt efter det til enhver Tid stedfindende
Udbytte. Den gik dog tidlig over til en bestemt Ydelse af Produkterne,
og senere etterhånden til en bestemt Pengeydelse. Tienden opgik dog
ikke på nogen af disse Måder på langt nær til den Størrelse, den i
Virkeligheden skulde havt. Flere Gårde vare tiendefri, navnlig de Geist
ligheden tillagte Gårde, de adelige Sædegårde, samt endelig hele det nu
værende Finmarkens Amt. Hvor Almuen selv eier Kirken, hvilket etter
hånden blev mere og mere Tilfældet, er den Kirken tilfaldende Andel som
oftest bortfaldt. Fisketienden, der allerede fra ældre Tider kun svaredes
af de større eller almindelige Fiskerier, ophævedes i 1845 og blev erstattet
ved en særlig Afgift på Fiskevarerne ved deres Udførsel til Udlandet ;
Statens Anpart heraf eftergaves og den øvrige Afgift er som Tiende
bortfaldt etterat et tilstrækkeligt Tiendefond i 1872 var opsamlet, idet
Afgiften, der er vedbleven, er given en anden Anvendelse i Fiskeriernes
Interesse. På enkelte Steder var dog allerede tidligere den ældre Fiske
tiende gået over til en fast Jordbruget påhvilende Afgift, hvilken da
fremdeles består.
Fordelingen af de på Jorden hvilende Skatter fandt i ældre Tider
Sted efter Forholdet af Landskylden, enten den som virkelig svaredes af
bortforpagtede Eiendomme, eller den, som efter almindelig Opfatning i
Egnen ansåes at repræsentere Eiendommens Leieværdi. En til en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
