Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
dommenes Deling fordeles etter Matrikulen, således bliver en stor Del af
Kommuneskatterne i Landdistrikterne fordelt efter Matrikulen, der således
fremdeles er et vigtigt Skattefundament.
Med Hensyn til en ikke ringe Del af Jordegods, især på Vestlandet,
bestod der fra ældre Tider, ligesom i de fleste øvrige europæiske Lande
høist indviklede og forvirrede Eiendomsforhold, som med et almindeligt
Navn kaldes Jordfcellesskab. Dette var imidlertid kun sjelden fuldstæn
digt Fællesskab, såkaldet Årbytte, hvoretter de forskjellige Opsiddere
brugte de forskjellige Teige eller Åkre skiftevis de forskjellige År, men
hyppigst det såkaldte ufuldstændige Fællesskab, Teigblanding, ofte med
et vildledende Navn kaldet Tejgbytte, hvor Indmarken vel var delt, men
denne Deling i Tidens Løb var foretaget på en så uhensigtsmæssig Måde,
at de forskjellige Eiere havde sine Åkre og Engestykker adsplittede om
hverandre i ofte ganske små Strimler eller Tejge, der umuligt lod sig frede
ved nogen særskilt Indhegning, endsige underkaste en hensigtsmæssig Dyrk
ning. Udmarken, såvel det uopdyrkede Land hjemme i Bygden, Hjem
hagen, som Fjeldbejterne, lå derimod meget ofte i fuldkomment Fællesskab
ikke alene mellem de forskjellige Brug, der oprindelig havde dannet en
Gård, men ofte mellem flere Gårde, ja enkelte Steder mellem hele Præste
gjelde. Navnlig var dette Tilfældet med Fjeldbejterne.
Disse Forhold, der gjenfindes fra de ældste Tider, skyldes i Regelen
Arvefordeling, og ere fremkomne dels ved manglende Skjøn på hvorledes
en hensigtsmæssig Deling kunde foretages, dels ved den Nødvendighed
eller Ønskelighed, som den mindre Samferdsel og Handel i ældre Tider
fremkaldte, at ethvert Jordbrug måtte besidde noget af hvert Slags til
forskjelligt Brug skikket Jord, dels også ved den for Nordboerne fra de
ældste Tider karakteristiske Tilbøielighed til at holde på sin juridiske
Ret til det yderste og heraf følgende Utilbøielighed til ved gjensidig Efter
givenhed at lette en frivillig hensigtsmæssigere Ordning.
Også Skogen tilhørte flere Gårde eller Opsiddere i Fællesskab og,
hvor den var delt, var dette ofte i adspredte Tejge, undertiden endog
efter de forskjellige Træsorter. Det kunde således endog hænde, at den
Ene kun eiede Grunden, en Anden den på samme stående Løvskov, en
Tredie Barskogen o. s. v., og dette således, at samtlige betragtedes som
Eiere. Desforuden havdes ofte endnu Andre Servituter på Skogen, såsom
Ret til at lade Kreaturene bejte der, Ret til at flå Næver i Løvskogen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
