Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Ret til at hugge Tømmer og Ved til Husbehov i Barskogen o. s. v.
Den fremtidige Stiftelse af deslige Forhold er hindret ved Lov om
Skogvæsenet af 1863, der forbyder at adskille Skovgrunden og de på
samme voxende Træer i særskilte Eiendomsgjenstande.
I Erkjendelse af de Forsikringer^ som dette Jordfællesskab og Skov
fællesskab, samt Jordens og Skogens uhensigtsmæssige Fordeling lægger i
Veien for Jordbrugets og Skogdriftens Opkomst har Lovgivningen stræbt
at befordre disse skadelige Forholds Opløsning ikke alene ved, hvor fuld
stændigt Fællesskab finder Sted, at give enhver Lodeier Ret til at kræve
Skifte, men også ved at give ham Ret hertil ved det ufuldstændige Fælles
skab eller Jordens uhensigtsmæssige Fordeling, hvor det skjønnes at han
desformedelst ikke uden uforholdsmæssig Byrde kan frede eller på hen
sigtsmæssig Måde benytte sin Jord. Den nugjældende Hovedlov herom
er af Udskiftningsloven af 12te Okt. 1857 og er egentlig en Expropria
tionslov, ifølge hvilken Jord i sådanne Tilfælde kan fordres ombyttet med
anden Jord. Udskiftningen foretages af særegne af det Offentlige ansatte
Udskiftningsmænd, og ved større Eiendomskomplexer af særegne for Til
fældet ansatte Udskiftningskommissioner. Den væsentligste Del af Om
kostningerne herved overtages af Staten, der endog jevnlig giver Bidrag
til Hjælp ved den på Grund af Udskiftningen ofte nødvendiggjorte eller
ialtfald høist ønskelige Udflytning af Husebygningerne. Også Servituter
på Skogen kunne ifølge Skogloven af 1863 kræves afløste med en bestemt
Del af Skogen.
Endnu i 1870 antoges 13,4 pCt. af Jordegodset at ligge i Tejg
blanding, fornemlig i de vestenfjeldske Amter fra Lindesnes til Thrond
hjemsfjorden, hvor det gjennemsnitlig anslåes til 30 pCt. af Jordegodset.
Jordeiere måtte tidligere selv ved Gjerder beskytte sig mod den
Skade fremmed Kvæg kunde forvolde; dette begrundedes tidligere ved at
Jordbruget var af ringere Betydning i Forhold til Kvægdriften. Ved en
yngre, med Jordbrugets tiltagende Betydning mere overensstemmende, Lov
om Jords Fredning af 1860 er det derimod opstillet som Grundsætning,
at Enhver i Almindelighed har at vogte sit Bofæ således, at det ikke gjør
Skade på Andres Marker; dog således, at herved ikke Gjerdepligten er
ophævet, men at denne er vedbleven for fælles Regning af Naboerne, men
nu som et Middel for Kvægets Eier til at lette hans Pligt at vogte sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
