Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
ligere ny Indfæstningsafgift, end om han skulde have ventet hermed til
Gården blev bygselledig ved Brugerens og hans Hustrus Død.
På disse forskjellige Måder var i ældre Tider en betydelig Del af
Rigets Jordegods Leilændingsgods. Det anslåes før Midten af det 17de
Århundrede til over Halvdelen af alt Jordegods og endnu i 1814 ansloges
det til Y3 af a^t Jordegods.
Først ved et Reskript af 19de Mai 1809 blev det bestemt, at det
beneficerede Gods skulde sælges til privat Eiendom etterhånden som det
blev bygselledigt. Men først ved Lov angående det beneficerede Gods af
20de Aug. 1821 blev denne Foranstaltning gjennemført og tillige udstrakt
til Statens Bygselgods. Ved Salg af det Geistligheden beneficerede Gods
er på denne Måde Oplysningsvæsenets Fond dannet, af hvis Renter 1/s til
falder Universitetet og 2/3 anvendes til Oplysningens og Skolevæsenets
Fremme.
Ved disse Salg fra det Offentliges Side, og ligeledes ved større Til
bøielighed hos Eiere af Proprietærgods til at afhende samme etterhånden
som det blev bygselledigt, er nu den største Del af Jordegodset blevet
Eiendomsgods. Forpagtning på kort Tid er sjelden i Norge. Hvor Jord
bruget fordrer så meget Arbeide og Anstrengelse i Forhold til Afkast
ningen, og hvor denne sidste er så foranderlig som i Norge, kan kun
Forvisningen om, at Frugten af Arbeiderens Flid for hans og Hustrus
Levetid komme ham selv tilgode, give ham den Udholdenhed, som
Dyrkningen kræver. Medens i 1825 af samtlige Jordbrugere 66 pCt.
vare Selveiere og 34 pCt. Leilændinge og Forpagtere, vare disse For
holdstal i 1835: 70 pCt. og 30 pCt.; i 1845: 76 pCt. og 24 pCt.;
i 1855: 81 pCt. og 19 pCt. ; i 1865: 85 og 15 pCt. Efter Matrikul
skylden var i 1840: 21,8 pCt. bygslet eller forpagtet, i 1845: 19,8 pCt.,
i 1855: 16,7 pCt., i 1860: 12,i pCt.; i 1865: 10,6 pCt. og i 1870:
9,3 pCt. af den samlede Matrikulskyld.
Kjærligheden til sin Slægt, Ønsket om at den Anstrængelse, der
ikke kan ventes at komme Jordbrugeren selv tilgode, dog må tilfalde
denne, medvirker i Forbindelse med den større Uafhængighed, Eiendoms
ret stedse giver, fremfor en ved Kontrakt på mange Måder begrændset
Brugsret, til at Eiendom übetinget foretrækkes for Bygsel eller Forpagt
ning endog ved forholdsvis høiere Kjøbesum. For Statssamfundet må
Overgangen til Eiendom også ansees som ønskelig på Grund af den større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
