Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Skogdrift og Trælastexport
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Ved det norske Enekongedømmes Stiftelse i Slutningen af det 9de
Århundrede bleve alle Almenninger d. e. Strækninger af Landet, som ikke
vare tagne i Besiddelse af Nogen som særskilt Eiendom, erklærede for
Kongens eller Statens Eiendom, kun med den Indskrænkning som Almuens
Ret faktisk havde gjort i sammes Brug, fornemlig til Sætere og til
Havnegang samt til Ved og Tømmer til Gårdsfornødenheder. Kongens
Tilladelse gaves dog villigen til Oprydning.
Fra den Tid Træmaterialier bleve en værdifuld Handelsgjenstand, eller
fra Begyndelsen af det 14de Århundrede, blev Retten til at fælde Tøm
mer til Salg den væsentligste Bestanddel af Statens Eiendomsret, foran
hvilken dog stedse gik Bygdelagets Brugsret til Gårdsfornødenheder.
Denne Bygdelagets Ret til Skoghugst til Gårdsfornødenheder var
tidligere ikke bunden til nogen Regel, navnlig ikke til Udvisning. Al
menningsskogene benyttedes derfor sågodtsom overalt på en ødelæggende
Måde. Kun forsåvidt Almenningerne bleve utilstrækkelige til at tilfreds
stille alle Brugsberettigedes fulde Behov, var det en Selvfølge, at alle
Brugere måtte underkaste sig forholdsvis Indskrænkning. Ødelæggende
Skogbrande virkede også på flere Steder, navnlig under de ældre urolige
Forhold, stærkt til Skogenes Ødelæggelse, fornemlig i Vestlandets Kyst
distrikter, og når en Skog, hvis Reproduktionskraft ikke var stærk,
engang var ødelagt, hindrede den udbredte Havnegaug, navnlig af Sauer
og Gjeder, ofte aldeles dens Gjenvæxt.
Brugsrettighedernes Begrændsning var høist übestemt, hvilket gav
Anledning til hyppige Forviklinger og Stridigheder såvel mellem Bygde
lagene og Staten, eller den, der med Hensyn til Eiendomsretten var. trådt
i Statens Sted, som mellem forskjellige Bygdelag indbyrdes. Som etter
hånden udviklede under helt andre Forhold passede Brugsrettighederne
ikke under de nyere Forholde og det med Folketallet og Næringernes
Udvikling stigende Behov, og de bevirkede ofte ligefrem en for Skog
bestanden ødelæggende Benyttelse, der endog ytrede sin Indflydelse på
de tilgrændsende Bygders klimatiske Forhold. Ikke alene rykkede Al
menningskogenes nedre Grændser stadig høiere op ad Dalsiderne og ind
i de for Hugst og Fremdrift besværligere Trakter, men også Skogenes
øvre Grændser rykkede nedad, fornemlig ved uvorren og ødsel Benyttelse
til Sæterbruget, og Skogens Væxtgrændse rykkedes herved på flere Steder
vedblivende ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
