Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Fiskerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
for Årene 1869—73 til Tilberedning som Handelsvare opfiskedes 46 Millioner
Torsk, med etUdbytte for Fiskerne af 13 400 000 Kroner (18 600 000 fr.).
Udførselen af Torskefiskeriernes Produkter har i Gjennemsnit, efter Pri
serne på Udførselsstedet, været 22 Millioner Kroner (30,7 Millioner fr.).
I Forbindelse med Torskefiskerierne må nævnes det Fiskeri, som i
de senere År om Sommeren drives udenfor Romsdals Kyster, med Fartøier
af 40 —60 Tons Drægtighed og 10 til 12 Mands Besætning, på de der i
længere, 10—15 Kilometers Afstand fra Land værende Havbanker. Her
fiskes fornemlig Lange samt noget Brosmer. I Fiskeriet på disse uden
for Territorialgrændsen liggende Banker deltage også fremmede Fiskere,
næsten udelukkende svenske ; det er endog disse fra Gøteborg, der først have
begyndt dette Fiske. Sommeren 1873 deltoge i dette Bankfiske 7 norske
Fartøier med 75 Mands Besætning og 12 svenske med 158 Mands Be
sætning. Fiskeriet drives med Line, og Fisken opvirkes ombord og brin
ges af de norske Skøiter hver ste eller 6te Dag til det nærliggende
Ålesund, hvor den tilberedes til Klepfisk. Også her samles Leveren og
Rognen, ligesom ved Torskefiskerierne. Noget, men übetydelig, Torsk
falder iblandt. Den hele Fangst udgjorde i 1873 for de 7 norske Skøiter
1400 Ton Råfisk, 709 Tønder Lever og 238 Tønder Rogn (Tønden lig
116 Liter) til en samlet Værdi på Fiskestedet af 143 000 Kr. (200 000 fr.).
Næst Torskefiskerierne i Betydning komme Sildefiskerierne. ’ Silden
(Clupea harengus) er ligesom Torsken udbredt over den hele Kyst fra
den svenske Grændse mod Syd til den russiske Grændse mod Nord, men
kun på Strækningen fra Lindesnes til Lofoten, undertiden også på den
nordlige Side af disse Øer er den Gjenstand for større Fiskeri. Sålangt
tilbage som vor Historie går, fra det 9de Århundrede af, have Sildefiske
rierne været af stor Betydning. Men de have været underkastet betyde
lig større Forandringer end Torskefiskerierne, og afgave først meget senere
end disse nogen egentlig Handelsartikel.
Sålænge Silden alene kunde opbevares som røget eller vindtørret,
hvilket var den ældste Behandlingsmåde, kunde den, om end af Vigtighed
for den på Fiskestederne boende Kystbefolkning, dog aldrig blive nogen
Handelsartikel af større Betydning. Dette blev den først etterat Hol
lænderen Beuckel i 1416 havde opfundet den Kunst at salte Silden.
Først etterat denne Tilberedningsmethode var blevet bekjendt her, bleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
