- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
138

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Industri, Fabrik- og Håndværksdrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138
drift måtte intet nyt Håndværkslaug oprettes og ethvert Laug skulde op
høre, når samtlige inden 1840 i Laugene optagne Mestere vare døde eller
de tilbageværende af disse bleve enige om at hæve Lauget. Der var den
Tid 44 Laug og ialt 1331 Laugswiestere. Enhver, der fremtidig erhver
vede Borgerskab som Mester i noget Håndværk, for hvilket Laug bestod
i den Kjøbstad, hvor han agtede at nedsætte sig, var pligtig at indtræde
i Lauget, og nød alle de dermed forbundne Rettigheder, sålænge Lauget
bestod. Ide Håndværk, hvori der var Laug, måtte man først, for at
blive antagen som Svend, aflægge Svendeprøve, og siden, for at blive
Mester, udføre Mesterstykke ; derimod bleve de tidligere fastsatte Svendeår
og Mesterår ophævede. I de Håndværk, hvori ikke Laug existerede, for
langtes derimod ikke Svendestykke, og for at blive Mester kunde 2de
troværdige Mænds Attest for at være duelig i vedkommende Håndværk
træde istedetfor Mesterprøve. Hvor offentlige Tegneskoler havdes, var
Læredrengen pligtig at erhverve Attest fra Skolens Bestyrelse for
Kyndighed i Tegning, forinden Lærebrev kunde udfærdiges for ham. Uden
at have erhvervet Borgerskab, var man i Regelen ikke berettiget til
endog blot med egne Hænder at drive noget Håndværk, endsige dertil
benytte leiede Arbeidere; kun enkelte Stillinger, som forhenværende Mili
tære o. d., gav Ret til at arbeide med egne Hænder, de såkaldte Fri
mestere.
I Landdistrikterne var tidligere kun Arbeidsfrihed for de allernødven
digste Håndværkere: Skræddere, Skomagere, Grovsmede og Tømmermænd.
Andre Håndværk, såsom Garveri, Farveri m. fl., kunde blot drives med særlig
kongelig Bevilgning. Fra Landdistrikterne måtte ikke Håndværksarbeide
indføres til Kjøbstæderne eller udskibes til Udlandet. Ved Håndværks
loven af 1839 blev Håndværksdriften given aldeles fri i Landdistrikterne
og i Ladestederne, med Undtagelse af et 1 Mil (11 Kilometer) bredt
Bælte om Kjøbstæderne, hvor Håndværk ikke måtte drives for Kjøbsta
dens Beboere.
Ved Lov af 14de April 1866 ere de ovennævnte tilbagestående Ind
skrænkninger i Retten til at drive Håndværk ophævede fra 1868 af og
enhver Mandsperson, der har opnået en Alder af 21 År og forøvrigt op
fylder de Betingelser, der i Almindelighed ere foreskrevne med Hensyn
til Kjøbstadborgerskab, kan begjære Borgerbrev på Håndværk. Dette
kan også forenes med Handelsborgerskab og anden borgerlig Næring, und-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free