- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
157

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Handelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157
tigste Handelsplads ikke blot i Norge, men i de tre skandinaviske Riger.
Byen var også af denne Grund optaget i det mægtige Hansaforbund.
Først fra det 17de Århundrede af begyndte Trælasten at blive en
Handelsartikel af nogen Betydning, og herved også Norges sydligste Kyst
langs Skagerak at vinde i Betydning for Handelen. Hollænderne afløste
nu Hanseaterne i Herredømmet på de nordiske Have og hentede Træ
lasten i uforædlet Tilstand som rundt Tømmer hjem fra Norge, dels til
Brug som sådant, men også for hjemme at forædle det på ved
Vindens Kraft drevne Sagmøller, og deretter bringe det på Markedet i
fjernere Lande. Henimod Midten af det 17de Århundrede indførtes Vand
sage i Norge, men det vårede dog længere Tid før disses Produkter kunde
konkurrere med Hollændernes. Talrige Ladesteder opstode nu i det syd
lige Norge ved Udløbet af de store tømmerførende Vasdrag, alle frem
kaldte ved den opblomstrende Trælasthandel. De fremvoxede naturlig på
de for denne bekvemmeste Punkter, fordi Trælastens Udførsel i Begyndelsen
var fri og ikke bunden til nogen Handelsberettigelse eller til Kjøbstad
privilegium. Senere, efter Suverænitetens Indførelse, 1660, indskrænkedes
denne Handelsfrihed, men blev dog bestående for de allerede opståede Ud
skibningspladse, idet fra disse, som deretter kaldtes Ladesteder, fremdeles
tillodes udskibet Trælast og Tjære.
Efter Suverænitetens Indførelse kuedes Handelen ofte ved Privilegier,
og Borgerne i de mindre Kjøbstæder og Ladesteder bleve oftere pålagte
at flytte til de større. Det blev således pålagt Borgerne i Bragernes
(den væsentligste Del af det nuværende Drammen), i Moss og Soon at
flytte til det nyoprettede Kristiania, og den gamle Kjøbstad Stavanger,
der i den katholske Tid som Sæde for en rig Geistlighed havde vundet en
forholdsvis ikke ringe Betydning, blev i 1686 udslettet af Kjøbstædernes
Række og dens Borgere pålagt at flytte til det ved Kongebrev anlagte
Kristianssand; de ved Fiskehandelen opståede Kjøbstæder Kristianssund og
Molde bleve næsten tilintetgjorte til Fordel for Throndhjem. Disse Magt
sprog bleve vel aldrig fuldstændigen iværksatte, men de besværede dog
betydelig Handelen. Denne var dengang aldeles i Udlændingers Hånd og
og de betydeligste Handelshuse vare af fremmed Herkomst, fra ældre
Tider Hamburgere og andre Hanseater, senere for en stor Del Hollæn
dere og endnu senere Slesvigere, fornemlig fra Flensburg. Norge eiede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free