Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidler. - Veivæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
nyttes. I 1665 blev dog denne Vei fortsat til Drammen og videre til
Kristiania, ligesom omtrent samtidig Kjørevei blev anlagt fra Drammen
nedover langs Kristianiafjorden til Laurvik. Disse Veie vare omtrent de
eneste om Sommeren fremkommelige Kjøreveie i det 17de Århundrede.
Ved en Forordning af 24de Febr. 1636 blev det befalet, at «Bøn
derne overalt i Norge, såvel søndenfjelds som nordenfjelds, skulde for
andre og forbedre alle alfare Veie til og fra Fjeldene og andetsteds, i
hvilket Øiemed Arbeidet skulde udlignes og fordeles mellem vedkom
mende Almue.» Man begyndte nu at tildele hver Gård sit bestemte
Veistykke. Den herved og ved senere gjentagne Forordninger i samme
Retning tilsigtede almindelige Oparbeidelse af alle Landeveie udførtes dog
kun for en ringe Del. I 1665 ansattes to Generalveimestere, en for det
søndenfjeldske og en for det nordenfjeldske og vestenfjeldske Norge; den
sidste Post stod dog ofte übesat. Smålenene og Romerike erholdt i denne
Tid fremkommelige Kjøreveie.
Først henimod Slutningen af det 18de Århundrede, 1788—89, fik
man sammenhængende Kjørevei mellem Kristiania og Trondhjem. Endnu
omkring Året 1770 havde man nok god Kjørevei på Hedemarken, men over
Morskogen på Mjøsens Østside var kun en dårlig Ridevei; nordligere i
Gudbrandsdalen var Kringen i Sels Annex til Våge et vanskelig Veistykke,
og endnu nordligere ved Nedstigningen fra Dovre til Opdal mod Nord
var Vårstien et farligt Veistykke at passere. Først i Slutningen af det
18de Århundrede kom sammenhængende Kjørevei istand langs Kysten fra
Kristiania til Stavanger, og først i 1804 blev den bergenske Hovedvei
fra Kristiania over Ringerike, Hadeland, Land og Valders til Sognefjor
dens Bund ved Lerdalsøren sammenhængende farbar for Kjøreredskab om
Sommeren. Også Bergens Stift fik enkelte Kjøreveie oparbeidede, som
dog ikke dannede noget sammenhængende Veinet.
Ved Norges Adskillelse fra Danmark i 1814 havdes således nok et
Slags nogenlunde sammenhængende Veinet i det sydlige Norge til Thrond
hjemsfjordens Bund, men disse Veie vare således anlagte, at de kun havde
en ringe Transportevne for Gods. Om Sommeren benyttedes de derfor
væsentligst kun af Reisende, medens Godstransporten fremdeles var hen
vist til at benytte Vinteren som den vigtigste Kjørselstid. Ved Anlægget
af Veiene søgte man blot på billigste og letteste Måde at opna en for
Kjærrer og Karioler fremkommelig Vei, uden synderligt Hensyn til dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
