- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
167

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidler. - Veivæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167
Transportevne. Dyrket Mark og Myrer søgte man at undgå, Fjeldspræng
ning og Opfyldning, dengang udelukkende ved Stenmure, anvendtes kun
sparsomt. Veiarbeidet udførtes væsentlig af Almuen ved Naturalpræsta
tioner, medens de ringe kontante Pengemidler, som kunde afsees til Vei
væsenet, for det meste anvendtes til Opførelse af de nødvendigste Broer.
Disse manglede dog ofte og erstattedes af Færger, ofte blot bestående i
en Tømmerflåde. Veiene gik som oftest afvexlende op og ned med steile
Stigninger, ikke sjelden indtil 1 på 5, endog lige til 1 på 3.
Efter 1814 arbeidedes der i den første Tid væsentligst på Forbe
dring af de mellem Norge og Sverige førende Veie, og nogle nye Veie
over Rigsgrændsen bleve anlagte. Først senere toges fat på Forbedringen
af det ældre Veinet. Veivæsenet blev ordnet ved Lov af 28de Juli 1824.
De offentlige Veie inddeltes i to Hovedklasser: Hovedveie, hvortil skulde
regnes alle de Veie, som forbinde Norge med Sverige, eller et Stift med
et andet, som førte fra en Kjøbstad til en anden, eller som tjene et
større Landdistrikt som Vei til Kjøbstad eller Ladested; Bygdeveie, hvor
til hørte de øvrige under offentligt Tilsyn og Bestyrelse henlagte mindre
Veie, som forenede Gårdene på Landet indbyrdes og med Hovedveiene,
samt Kirkeveie. Omkostningerne ved Anlæg af Veie mellem Norge og
Sverige skulde udredes af Statskassen efter Bevilgning af Storthinget.
Omkostningerne ved Anlæg af hye og Omlægning af ældre Hovedveie
skulde derimod fordeles på vedkommende Amts Matrikulskyld. Såfremt
Beløbet ansåes som for stort for et enkelt Amt, kunde Kongen dog be
vilge Beløbet forskudsvis udredet af Statskassen, der herover førte en egen
Konto, det almindelige Veifond, hvilket erholdt de til Dækkelse af Stats
kassen nødvendige Indtægter ved Udligning på hele Rigets Matrikulskyld.
Vedligeholdelsen af de oparbeidede Veie pålå, som tidligere, Beboerne i
det Distrikt, hvorigjennem Veiene førte, og hver Gård på Landet havde
sit særlige Veistykke at vedligeholde, anvist af Amtmanden i Forhold til
Gårdens Matrikulskyld og med Hensyn til den større eller mindre Be
sværlighed ved Vedligeholdelsen. Veivæsenet var således, med Undtagelse
af Veiene over Rigsgrændsen, unddraget Storthingets almindelige Bevilg
ningsret og udelukkende henlagt til Administrationen, Regjeringen og
Amtmændene. Omkostningerne såvel ved Anlæg som ved Vedligeholdelse
påhvilede udelukkende Jordeiendommene i Landdistrikterne forholdsvis til
deres Matrikulskyld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free