Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - XXIII. Sundhedsvæsen og Redningsvæsen i deres Forhold til Akerbrug og Fædrift, af Landbrugskonsulent Smitt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Tale f. Ex. Tærskning, der frembringer Støv, i Almindelighed ikke varer
saa længe, at det tillægges stor Indflydelse paa Arbeidernes Sundhed.
I denne Henseende er det en Fordel, at man har faaet Maskiner, thi
den før brugelige og endnu i enkelte Landsdele almindelige Tærskning
med Haandkraft gik saa langsomt, at der da vistnok burde blive Tale
om det skadelige ved Ophold i støvet Luft, Behandlingen af enkelte
Kornarter f. Ex. Byg er under visse Omstændigheder mindre behagelig
end de andre. Nåar Bygget ved den før Indkjøringen nødvendige Tørk
ning er blevet stærkt tørt, faar dets Snarper en Haardhed og Stivhed,
som gjør, at de let brækker istykker og trænge ind i Øine, Øren, Næse
og Mund og kan fremkalde meget übehagelige undertiden endog betæn
kelige Tilfælde. Behandlingen af Gjødsel af forskjellige Slags kan ofte
være meget übehagelig formedelst de ildelugtende Gasarter, som derved
udvikles, men da Arbeidet sjelden foregaar paa egentlig indstængte Steder,
antages ikke de giftige Gasarter f. Ex. Svovlvandstof o. a., at kunne
blive saa koncentrerede, at der er Tale om ligefrem Fare. De Arbeider,
som maa iværksættes for Udtapning af Moser og Sumpe kunne maaske
anses som skadelige ligesaavelsom Indhøstningsarbeidet paa Sump-Enge
idet disse Arbeider medføre Ophold i en Luft, som ikke alene er raa
og kold (avler rheumatiske og Gigttilfælde) men ogsaa ikke sjelden er
blandet med ligefrem usunde eller giftige Gasarter (Svovl- og Fosfor
vandstof o. fl.) Ved Grundforbedrings og Myrdyrkningsarbeider fore
kommer meget almindelig Sprængning, dels af fast Fjeld, dels af større
løse Stene. Ved saadanne Tilfælde forekommer ikke sjælden Ulykkes
tilfælde, uagtet disse Arbeider som oftest overdrages til Folk, som deri
ere oplærte eller øvede istedetfor til den almindelige Landarbeider.
7, Forfalskning af Sædfrø opdages sikkrest ved Spiringsforsøg.
Paa denne Maade kan man nemlig ikke alene opdage Tilsætninger af
Legemer af en anden Art, men ogsaa hvorvidt gammelt Frø med tabt
Spirekraft kan være indblandet. Denne Methode har den Ulæmpe, at
den gaar langsomt eller er noget omstændelig og giver ikke Under
retning om af hvilken Art den fremmede Indblanding er. Man bruger her
i Landet tildels ogsaa at knuse noget Frø (f. Ex. Kløverfrø, Trifolium) af
et mistænkt Parti paa en Sten eller Metalplade ; der mærker man øie
blikkelig om der er blandet Sand i Frøet. Dette søger man ogsaa at
komme efter ved at brænde noget af Prøven. Knusning og Brænding
ere ganske praktiske Prøver med Hensyn til Kløver og Græsfrø (For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
