Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - XXIII. Sundhedsvæsen og Redningsvæsen i deres Forhold til Akerbrug og Fædrift, af Landbrugskonsulent Smitt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
stand? Det er en Sag, som er anhver Opdrætter bekjendt, at man ved
Behandlingen kan udvikle det unge Dyrs Anlæg ligesaavel i Retning af
den ene eller den anden Gemytsart, som man kan udvikle de rent le
gemlige Anlæg. Den almindelige fysiologiske Lov, at intet Dyr fødes
med Egenskaben, men med Anlæg, som ved den fremadskridende Livs
virksomhed udvikles til Egenskaber, gjør sig gjældende baade paa det
legemlige og det ikke- legemlige Gebet. Hvorvidt Dyrene bliver godmo
dige og villige til en fuldstændig Underkastelse under Menneskets Villie,
eller om de bliver ondskabsfulde og trodsige, afhænger i overordentlig høi
Grad af Behandlingen. En venlig og god Behandling gjør Dyrene godmo
dige, medens en haard og grusom Færd gjør dem lumske og arrige.
Vistnok er der Dyr, som har et afgjort Anlæg til Ondskabsfuldhed og
man tror sig endog at have iagttaget, at dette Anlæg er arveligt, men
endog i dette Tilfælde kan en fornuftig Behandling gjøre meget til at
rette Feilen. For enkelte Dyr f. Ex. Hesten viser Erfaringen, at en vis
Venlighed i Behandlingen maa være forenet med en fornuftig Strenghed
og Bestemthed, ifald Dyret skal opdrages paa en fordelagtig Maade.
Ved at kjæles formeget for, kan den unge Hest let blive arrig.
Ligesaavel, som unge Dyr kunne opdrages og opales saaledes, at
de bekomme visse Egenskaber, kan ogsaa et allerede voxent Dyr vænnes
af med uheldige eller skadelige Vaner, eller saadanne kan fremkomme
ved uforstandig Behandling Lader man f. Ex. den unge Hest staa
meget paa Stald og lader den være uden Foder lange Stunder, saa at
den intet har at sysselsæte sig med, bliver den utaalmodig og lærer sig
snart til Krybbebid, Bjørnetramp, eller andre Unoder, som tildels kan
have skadelig Indflydelse paa dens Sundhed. Hesten er paa Grund af
den Brug, man gjør af den, hvilken kræver en fuldstændig Dressur, det
af vore Husdyr, hvis Karakter og Gemytstilstand har den største Betyd
ning for den Nytte man kan have af den. Man har derfor med Hensyn
til Hesten flere lagttagelser end for de andre Dyr, maaske med Und
tagelse af Hunden. Man ser hos Hestene talrige Exernpler paa, hvorledes
Sæletøiets Konstruktion bibringe Dyret bestemte Vaner. Hvorledes f. Ex.
et Sæletøi, som trykker eller gnaver, kan gjøre Hesten frygtsom for
Berørelsé paa vedkommende Legemsdele, selv flere Aar efter at man er
ophørt med at bruge den uheldige Sæle. Mange Heste beholde endog
hele sit Liv en saadan Frygt. Den kan endog være saa stærk, at Dyret
af yderste Evne modsætter sig enhver Berøring. Sæletøiet kan ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
