Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. I. (L. Holberg. 1729)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette Rige have flade og sortagtige Ansigter, Øjne ligesom
Svine-Øjne og Øjne-Bryne, som strække sig ned til Ørene; de svøbe sig
fast alle udi Rensdyr-Skind, og vende det Laadne ud, hvilket
foraarsager, at de endda synes hæsligere og vildere, end de ere.» Og
naar han nu haver opregnet alle disse Urimeligheder, og tilligemed
talet om deres Trolddom, sigende, at fast enhver Mand udi Norge
holder en sort Kat, med hvilken han raadfører sig udi alle sine
Foretagende, slutter han med disse Ord: «Jeg tvivler ikke paa, at
mange jo ville holde dette for en Fabel; men jeg kan forsikre om,
at det er ganske sandfærdigt. Thi man kan ikkun spørge adskillige
Skippere og Baadsmænd, som fare paa samme Rige, derom.» Men
jeg maa begive mig til Materien igjen. Udi gamle Dage vare de
Norske meget urolige, saa at der vare faa Konger, der jo maatte
ligge udi Felten, nu mod en, nu mod en anden Rebeller, og satte
mange af dem Livet til udi saadanne indvortes Krige. Men for
nogle hundrede Aar siden, besynderlig efter Foreningen med Danmark,
have de ladet se saa stor Lydighed mod Øvrigheden, at de kan
tjene til Exempel derudi for alle andre Nationer. Dette have de
højlovlige Konger af det Oldenborgske Hus ogsaa mærket og derfor
havt en besynderlig Estime for samme Nation og brugt altid en
stor Del af dem til deres Liv-Garder. Man kan sige til de Norskes
Berømmelse, at, saa grumme og hidsige de ere mod deres Fiender,
saa føjelige og lydige ere de mod Øvrigheden, saa at man i nogle
hundrede Aar fast ingen Urolighed eller Opstand haver hørt udi
samme Rige, hvilket jeg ved ikke om mange Nationer kan berømme
sig af. Hvad deres Tapperhed er angaaende, da tør jeg understaa
mig at sige, at deres Lige nuomstunder ikke findes. Mange skulde
vel tænke, at jeg siger saadant for at smigre for mine egne
Landsmænd, hvilket ellers er en almindelig Lyde hos Skribentere. Men
jeg vil ikkun bede enhver, der fatter saadanne Tanker, læse samme
Nations Historie og Bedrifter, saavel hos svenske, som danske
Skribentere, saa skal han finde, at fast ingen Fiende har havt nogen
Fordel mod de Norske. De Svenske selv, som alle Tider have
havt store Tanker om deres Manddom, maa mod deres Vilje
bekjende, at de Norske udi Tapperhed intet give dem efter. De
Norske derimod agte sig langt højere end de Svenske og grunde
de Tanker, de derudi have om dem selv, paa de mange herlige
Sejervindinger, som de stedse med ulige Magt have erholdet over
samme ellers stridbare Nation. At de Norske ikke have været udi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
