Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. II. (E. Pontoppidan. 1753)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Lige i de allerfleste andre Lande, nemlig ingenia vivida, fervida
et ad altiora erecta, tilskriver jeg, næst Luften, Sindets
behagelige Smag og Følelse af sin Frihed fra Hoveri og al saadan
Tvang til fremmed Tjeneste. Vil man indlade sig i Samtale med
en norsk Bonde om guddommelige eller menniskelige Ting af det
Slags, der nogenlunde kan falde under hans Dom og udkræve ikkun
naturlig sund Sands, da skal man finde ham saa vel forsynet dermed,
hans judicium saa grundigt, hans Ord saa fyndigt, hans
Spørgsmaal saa betydeligt og hans Svar saa kløgtigt, ja undertiden saa
dybsindigt, at man hører, han har af Naturen endog mere end
mangen anden af sine lærde Videnskaber. En anden Karakter, som
Nordmanden kan tillægges, er Høflighed og en behagelig Adfærd
samt Redebonhed til at forekomme enhver med Godheds Bevisning,
hvori han kommer den belevne Frantzos fast nærmere end nogen
anden. Men hans Tak derfor hos Uskjønsomme er ligesom
Frantzosens denne, at en mindre Høflig holder sig for mere redelig og
tvivler paa, at Nordmanden kan mene alt det Gode, hans milde
Miner og Ord synes at love. Skjønt nu det sidste saa lidet her
som andensteds er at bygge paa, og de største Løfter altid udkræver
den største Kaution, saa bliver det dog i Almindelighed sandt og
vist, at Nordmandens Artighed og høflige Adfærd er ikke det, der
burde betage hans Ærlighed sin Kredit, thi det er ingen antagen
eller affekteret, men ganske naturlig Høflighed og derfor ogsaa
ganske almindelig og hele Folkets Egenskab, saa at den norske
Bonde deri langt overgaar den danske Borger, men den norske
Borger, særdeles af Kjøbmands-Stand, i det mindste ligner den danske
Herremand. Hvad den omtalte Troskab og Redelighed angaar, da
mener jeg ikke at have fundet dens Mangel kjendeligere her end
andensteds, men vel dette, at hvor den mangler, der udkræves
dobbelt Forsigtighed til at undgaa et finere Anlæg. Forresten ere
Nordmænd ut plurimum og i Almindelighed trofaste saavelsom haandfaste
Folk. Særdeles ytrer sig dette Sind imod deres Konge, hvis Throne
just deri finder en af sine aller ubevægeligste Pillere. Hvad den
med Troskaben forenede Tapperhed angaar, da har samme af Arilds
Tid været Nordmandens Egenskab. Til allehaande Krigs-Tjeneste
er Nordmanden modig i Sindet og stærk og behændig paa Legemet,
da ingen af Delene viger for et maadeligt Stød, men udholder efter
sin Luft og Art de haardeste Fatiguer ved liden Hvile eller Pleje.
Skade er det, at denne Stridbarhed hos mange Nordmænd bryder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
