Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter / 29 (1880) Author: Fredrik Bætzmann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. III. (E. G. Geijer. 1816)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

III.
(Af E. G. Geijer.)	[1]
————

Naturens Overmagt i Norden er ikke blot en Magt for Øjet,
men en ganske følelig Magt, som, hvis man ikke fysisk eller
ialtfald aandelig vil gaa tilgrunde, opfordrer til rastløs Virksomhed og
gjør selve Tilværelsen til en Møje, som kræver sit Mod. Landets
Beskaffenhed gjør det nødvendigt, at Jordbruget maa dele Arme
med Bergdrift, Fædrift, Fiskeri, Jagt — altsammen Næringsveje,
som ere besværligere, mere usikre og underkastede flere Omskiftelser
og saaledes kræve større Anstrengelse. Den Frygtløshed, den
Udholdenhed, de Besværligheder, som f. Ex. Fiskerierne i Vesterhavet
og Sælfangsten i Østersøen kræver, overgaa al Forestilling, inden
man har lært dem at kjende; og hvad andet giver vel Bergmanden
hans trodsige Kraft og Frimodighed i Sammenligning med
Jordbrugeren end hans mere møjsommelige, mere farlige Haandtering?
Men selve Jordens Dyrkning frembyder i Norden større
Vanskeligheder. I otte Maaneder maa Landmanden her føde sin Husholdning,
med hvad han i fire Maaneder har samlet og indbjerget af en for
det meste tungvindt Jord. Med et Ord: Naturen har i Norden
aflagt alle Træk af en øm Moder, som giver meget og næsten intet
fordrer. Den stiller sig snarere imod Mennesket som Magt imod
Magt, og, hvad enten man vil det eller ikke, maa man kjæmpe
imod den. Kun en kraftig, arbejdsom og forstandig Slægt kunde
bebo Skandinaviens Dale og Fjelde; ellers vilde den være fortabt,
og den Spændstighed og Kraft, som den blotte fysiske Tilværelse
i Norden udvikler, fortjener vel at tages med i Overvejelsen, naar
man betragter vor Historie. Saaledes blev Almuens Frihed paa
Person og Ejendom, hvilken Frihed oprindelig fandtes hos alle
germanniske Stammer, i Skandinavien — ligesom i Alpernes Dale —
uudslettelig, medens den i det øvrige Europa opslugtes af
Feudal-Institutionerne. Aarsagen er, at den Kraft, som i Norden kræves
til at kunne erhverve, er mere end tilstrækkelig til ogsaa at kunne
forsvare. Paa den anden Side kan man dog ikke paastaa, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>