- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
32

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. IV. (Jonas Lie. 1869)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spinde Bomuldsgarn skal der hverken Dovenskab eller Lidenskab
– den første spinder for langsomt, den anden rykker Traaden af,
men 12 Timers dagstøt, kjedsommeligt, fantasiforladt Arbejde i den
verdensnyttige Cottonsags Tjeneste, og hertil er det, at Nordmanden
nu engang efter sin Natur ikke er saa skikket, som han vilde være
til at være med at bjerge hele Fabriken, om den brændte. Det
er overhovedet netop, og man kan gjerne sige først da, naar «det
brænder» i nogen Sag, at Nordmanden rigtig er sig selv, og at
den Sjælens Muskel, som kaldes Lidenskab, spænder sig i ham til
et Krafttag. Den Stund, da det «rønner paa», har derfor ogsaa
været Sangbunden i mangen Lyra, der har havt vort Folks
Kjærlighed, og vil blive det, saalænge dets Liv i saa mange Retninger
— man tænke foruden Skibsfarten blot paa vort hele Kystliv —
lever i Farens Spænding. Folket beundrer Bedriften, fordi den er
det farefulde Øjebliks lykkelige Barn; det foretrækker
overensstemmende med dette sit Nationaltræk ofte det enkelte vovelige Kup
fremfor det sikrere Erhverv gjennem langt Arbejde, og det elsker
som svarende hertil i Poesiens Verden Wergelands og Ole Bulls
uregelrette, men i Enkelthederne storartede Geniudbrud over alle
«modne Frugter» af den erkjendte, regelmæssige Skjøndannelse i
Kulturlivet udenfor os. Tordenskjold, der i genialt Mod giver sig
i Kast med og sejrer saagodtsom over selve Umuligheden, færdes
endnu hos os tillands og tilvands, i Forretningsverdenen som i
Politik, Literatur, Kunst og Poesi. Han er et Ideal, som ingen
nok saa stor og mere overordnet Begavelse nogensinde vil kunne
rigtig trænge ud af vort Folks Hjerte. Thi han er dets eget
sejrrige Geni i det Farens Øjeblik, da Spændingen staar paa at briste
eller bære, midt imellem Undergangen og Lykken. Sagnet om
Henning, der stod paa Ski udfor bratte Fjeldet og endda bjergede
sig, er netop skabt ud af denne samme nationale Farens Fantasi.
Det er der, hvor Arbejdet ophøjes til Kamp, med sine Elementer
af Interesse og Fare, at Nordmanden i Kraft af sin Bjergnaturs
Opdragelse egentlig er paa sin Plads. Kommer Arbejdet derimod
udenfor denne hans Interesserthed og ind i Kategorien af det, som
filosofisk kunde betegnes ved det «kjedsommeligt pligtmæssige», saa
fortsætter han vel Arbejdet – han er for god en Karl til at løbe
fra det — men hans Tag i det er mærkelig sløvet og hans Lyst
og Tanke kun lidet med. Dette vort Lands Liv imellem Storm og
Stille afspejler sig ogsaa i det større, almene Folkearbejde. Enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free