Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Almuesmand. (Eilert Sundt. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udmattede, og langt om længe naaede de ned af Fjeldet did, hvor
de agtede sig, og med usigelig Glæde saa de allerede et Hus med
rygende Skorsten i Nærheden. Men her satte Bonden og
Bondepigen sig ned, tog Byrderne af Ryggen, aabnede et Knyte, som
de havde med for sig selv, og lod til at give sig god Tid.
Engelskmanden spurgte, hvad dette skulde betyde; men de forstod det
ikke. Han skjændte; men det forstyrrede dem heller ikke, og de
blev ved sit. Endelig skjønnede den Fremmede det: de vilde ordne
paa sine Klæder, for at se lidt pyntelige ud, før de gik ind paa
den fremmede Gaard. Dette slog den Rejsende, og hans
Utaalmodighed vendtes til Velvilje og Agtelse for disse simple Folk,
som røbede saa megen Selvagtelse. Saa vidt han havde faret, i
Schweiz og ellers videnom i Udlandet, syntes han ikke at have seet
saadant før.
Men, det er saa gjennem-norsk, dette Træk, lige ens i alle
Norges Stifter. En Arbejds-Bonde gaar ikke lettelig i et
Snar-Ærinde ind til Naboen paa samme Gaard, uden ialfald at rette lidt
paa sin Dragt; skal han hen paa en anden Gaard, maa han ialfald
have en bedre Trøje paa, og han er søndagsklædt, naar han skal
et Ærinde udenfor Bygden. Og som Bonden saa Husmanden, og
som Husmanden saa den vel opdragne Tjenstekarl og Gjætergut
efter fattig Lejlighed.
Det skulde føre mig for vidt, om jeg ogsaa vilde forsøge paa
at forklare den Betænksomhed og Finhed, hvormed denne samme
simple Mand ved at belægge sine Ord, naar han skal indlede og
fremføre sit Ærinde. Jeg skal kun sige, at, dersom nogen lider af
Heftighed og Fremfusenhed, saa skulde han søge Lejlighed til at
komme i Lag og omgaaes fortrolig med den norske Almuesmand,
for at lære Sindighed af ham.
Ja, der bor meget i den simple norske Mand og Kvinde, og
det mærkes paa deres Kundskab og Dannelse, at den sunde norske
Folke-Skik kan give Ungdommen en ypperlig Opdragelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
