Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkedigtningen. II. (Jørgen Moe. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ranglevisen gjør sig virkelig selv i egentligere Forstand end
nogen anden, og jeg har derfor ogsaa hørt den nævne Heimløyse
(Hjemløs) og Rennestev. Det er umuligt at gribe en slig Vise ved
Halen; thi den forlænger sig i næste Grænd. Oftest har den et
spidst, ja skjærende Indhold og fremstaar, naar et og andet i en
Bygd vækker dens Forargelse eller Lyst til Spas, da blot En
behøver at sætte det første Skjemte- eller Spottevers i Gang, saa
«reker» Visen bestandig frem, baaren og øget af Folkets satiriske
Stemning.
Barnevisen — i Thelemarken Baantull — forekommer Landet
rundt; thi overalt har Moderlæben Toner, til hvis Takt Barnet
dysses i Slummer. Barneviserne have sjelden nogen Betydning
uden i Forbindelse med Melodierne, der altid have en vuggende
Bevægelse. De ere Vuggens Barcarole, hvad enten Moderen ejer
en snedkret Gynge eller hendes Armod henviser hende til den,
Naturen har givet hende i hendes egne Arme. Den samme
Barnevise findes gjerne med nogen Variation udbredt over de fleste Egne
af Landet, den er ofte skandinavisk Fællesgods, ja gjenfindes tidt
hos Tydskerne.
Slaat og Lok kaldes de sangbare Smaadigte, der ere lagte til
en Melodi, komponeret enten for Fele, Langleg, Prillehorn, Lur
eller hvilketsomhelst af Folket kjendt Instrument. Til de fleste
yndede Slaatter er der sat Ord, som enten søge at give en
Situation af Folkelivet eller en Naturstemning, og som, hvor
ubetydelige Ordene i og for sig kunne være, sammen med Melodien ofte
paa en forbausende Maade udtrykke, hvad de ville. Men for at
fattes maa disse Digte, mere end nogen af de foregaaende Grupper,
høres i de Natur- og Folkesituationer, for hvilke de ere Tolk.
Nær Folkeviserne staa endnu Folkelegene, hvori ikke sjelden
Sang forekommer, og Gaaderne, der, om de end ikke synges, ofte
fremtræde i Versets Form, snart med Enderim, snart med
Bogstavrim, snart med begge Dele. Legene kaldes endnu i flere
østenfjeldske Trakter Vakeleiker. De danne selskabelig Underholdning
i Lag og Gilder, hyppigst i Julehøjtiden, men ogsaa ellers, f. Ex.
i Ligfærd, hvor Dans ej ansees passende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
